Guide: De bedste lokale smagsoplevelser på Barbados

En guidet food-tour i Barbados hovedstad, Bridgetown, giver både indblik i øboernes høje levealder, slavetiden og det særlige ved kokosmælkis, stærke romkager og grønne bananer.

»Man kan ikke sulte på Barbados, for der gror mad overalt på øen. Ingen kan jo spise alle frugter på et mangotræ alene,« siger Searnia Carmichail. Searnia er vores guide på dagens Lickrish Food Tour – en byrundtur til fods gennem Bridgetown, som er hovedstaden i den lille caribiske østat Barbados. 

»Lickrish« kan oversættes til lækkersulten, og på denne tur er der netop fokus på at smage de lækkerier, som Barbados’ madkultur byder på – ikke mindst i form af utallige snacks baseret på øens eksotiske frugter. 

Vi skal snart erfare, at man faktisk ikke kan sulte på Barbados, men byrundturen giver også et indblik i øens historie, og vi begynder i Golden Square Freedom Park. 

Barbados var en britisk koloni i næsten 350 år frem til 1966, og da øen i 2021 sagde endeligt farvel til det britiske monarki og blev en republik, etablerede man frihedsparken som et monument nær byens gamle havn. 

Det mest interessante monument i parken er Builders of Barbados Wall – en væg bygget med tusindvis af mursten med indgraverede navne. Væggen rummer efternavnene på alle øens beboere gennem over 400 år, og den vidner om, at Barbados – som hele Caribien – er en smeltedigel af kulturer med påvirkninger fra mange steder i verden. Her er både britiske, hollandske, portugisiske og indiske navne, og også enkelte danske som Pedersen og Christensen. 

De afrikanske navne mangler dog, selv om langt størstedelen af øens befolkning er efterkommerne af slavegjorte afrikanere. Slaverne kom til øen for at knokle i sukkerplantagerne under Caribiens sukkerboom i 1600-tallet, men de beholdt ikke deres afrikanske navne og fik i stedet navne af deres europæiske ejere, fortæller Searnia.

Mad med afrikanske rødder

Den afrikanske påvirkning er stadig tydelig i Barbados’ madkultur – fra den brændende Hot Pepper Sauce, der er obligatorisk til de fleste måltider, til de mange eksotiske frugter og grøntsager, som oprindeligt stammer fra Vestafrika. 

Vi fortsætter turen til et af hovedstadens utallige små fortovsmarkeder, hvor staderne bugner af frugt og grønt. Her er velkendte ting som bananer, avocado og kokosnødder, men også ackee, yams og plantains, som man næppe finder i et dansk supermarked.

»Plantains ligner grønne bananer, men de er ikke så søde, og vi bruger dem i madlavning ligesom grøntsager – for eksempel ved at stege dem i olie,« fortæller Searnia. 

En anden specialitet er brødfrugt, og Searnia får en af sælgerne til at skære en brødfrugt midt over, så vi kan se og smage på det hvide kød, der er en populær spise som tilbehør til kød eller fisk.

Han sælger også okra – små grønne frugter, som indgår i Barbados’ nationalret cou-cou – majsmel og okra kogt sammen til en slags polenta, der serveres sammen med stegte flyvefisk fanget i Atlanterhavet omkring øen.

Mange indbyggere over 100 år

Vi bliver introduceret til Agnes – en af markedets faste sælgere. Hun er en venlig 89-årig dame, som fra et lille bord i gadehøjde sælger muskatnødder, kanelstænger, laurbærblade og andet godt. Agnes er en forbavsende frisk 89-årig, og det skyldes måske et højt indtag af frugt og grønt.

Barbados har det næsthøjeste antal indbyggere over 100 år i verden i forhold til befolkningstal – kun overgået af en anden caribisk ø, Guadeloupe, og Searnia tilskriver det især beboernes sunde og varierede kost med meget frugt og grønt. 

Søde snacks er dog også en væsentlig del af øboernes diæt – måske som følge af den historiske sukkerproduktion – og Agnes sælger poser med suger cakes, som er lavet på tamarindtræets frugter. De mørke og klistrede kager er ekstremt søde, men har samtidig en dyb aromatisk smag. 

Sukker er der også rigeligt af på næste stop i den populære bagerforretning Crumbz med et stort udvalg af brød og kager. Der er travlhed i butikken, hvor en lind strøm af kunder passerer ind og ud, mens vi sætter tænderne i meat rolls – en butterdejspie med oksekød, og ginger bread – en krydret kage med ingefær. Vi skal selvfølgelig også prøve butikkens romkage, en tung sag baseret på den lokale rom. 

Barbados er kendt som rommens fødested, og den lille ø huser i dag hele fire romdestillerier – heriblandt verdens ældste fortsat eksisterende romdestilleri, Mount Gay fra 1703. 

»Jeg elsker romkager,« siger Searnia og fortæller, hvordan hun som barn kom til at spise for meget af sin mors stærke romkage og endte med at blive beruset.

Rihanna – en af øens helte

Det er ved at være frokosttid, og vi bevæger os gennem centrum mod restauranten Tim’s, hvor vi skal indtage turens eneste rigtige måltid. På vejen passerer vi parlamentsbygningen, der er en af de historiske bygninger i Bridgetown, som har givet byen en plads på Unescos liste over verdensarv.

Bygningen fra 1874 er den tredjeældste parlamentsbygning i Commonwealth-landene, som Barbados stadig er en del af. Lige over for parlamentet ligger et af byens helt nye monumenter, National Heroes Square Monument – et moderne kunstværk i beton og rustrødt jern.

Monumentet har meterhøje brudte lænker, der symboliserer frigørelsen fra slaveriet, og to meter høje jernplaketter, som hylder 11 af øens nationale helte – heriblandt sangeren Rihanna, som er født og opvokset her i Bridgetown.

Restauranten Tim’s ligger på første sal i en undseelig bygning på hovedgaden Broad Street, og den er det stik modsatte af de fancy restauranter, man finder på luksushotellerne langs øens postkortperfekte strande.

Tim’s minder mere om et cafeteria, men er et af lokalbefolkningens mest populære spisesteder i hovedstadens centrum. Der er forskellige retter at vælge imellem, og Searnia bestiller Bajan Macaroni Pie til os.

»Bajan« er det lokale ord for barbadisk og makaronitærten er en klassisk ret, som vi får serveret med barbecue-kylling, kogt kassava og – selvfølgelig – Hot Pepper Sauce. Et simpelt, men velsmagende måltid.

Kold gløgg og is på kokosmælk

Vi fortsætter gennem nogle af byens travle forretningsgader og passerer flere markedsboder, hvor vi blandt andet smager på lokale kirsebær, ingefærkager og den søde sorrel-drink, som er lavet af røde blomster fra en plante i Hibiscus-familien.

Sorrel drikkes især til jul, og den smager da også nærmest som en kold alkoholfri version af gløgg. Den gastronomiske tur slutter i den moderne chokoladebutik og café Agapey Chocolate Factory, som også sælger hjemmelavet is fremstillet af kokosmælk. 

»Min favorit er vaniljeisen med ristede mandler,« siger Searnia – så den kaster jeg mig ufortrødent over. Det smager himmelsk og er en perfekt afslutning på madturen i Bridgetown. 

Searnia havde ret: Man kommer ikke til at sulte på Barbados, og det er også nemt at få stillet sin lækkersult i Bridgetown.

Coverbillede: Jan Aagaard

FRI var inviteret af Barbados Tourism Marketing, der ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 29. november 2025.

Ønsker du mere inspiration til din næste rejse med fokus på gastronomi? Find flere artikler her