Frigiliana i Andalusien er kendt som byen, hvor jøder, muslimer og kristne levede fredeligt sammen i flere hundrede år. Men den hvide landsby rummer også fortællingen om en dansk kunstnerkoloni. Det begyndte med forfatteren Sven Holm for godt 40 år siden.
Klokkerne i kirkens tårn bryder stilheden for en stund. Det er morgen i Frigiliana, og solen er på vej op over de høje bjerge bag byen. På Kirkepladsen bliver borde og stole stillet frem ved La Taberna del Sacristán.
Om et par timer vil gæster komme her i en lind strøm for at nyde forfriskninger og gode tapas, og i hovedgaden slås dørene op til købmandsforretningerne, der falbyder brød, ost, skinke, olivenolie og vin og til butikkerne med lertøj, brugskunst og tæpper.
Morgenlyset kaster sin glans på de hvidmalede facader, på trædørene i indbydende pastelfarver og på de mange krukker, der står overalt med blomster og subtropiske prydplanter.
Inden længe ankommer de første turistbusser, og Frigiliana forvandles fra en sløv lilleby til en travl myretue, hvor det myldrer med folk i gader, på trapper og pladser. Tjenere vil i pendulfart servere kolde drikke, salater og tapasretter på de mange spisesteder rundt om i byen.
Mens Frigiliana gør klar til endnu en solskinsdag, har FRI sat den danske kunstner Caroline Krabbe stævne på den hyggelige café Nuria i periferien af den gamle bydel, også kendt som det mauriske kvarter. Her bosatte fønikerne sig for flere tusind år siden, og senere kom andre folkeslag til.
Fra år 711 til 1492 var Andalusien under muslimsk herredømme, og byen oplevede stor velstand. Også jøder og kristne var velkomne, og det er en vigtig del af fortællingen om Frigiliana, at de tre religioner levede i nogenlunde fred og fordragelighed.
Dengang var kirken primært en moské, men tjente som synagoge om lørdagen og kirke om søndagen. Mange steder i byen ser man således davidsstjernen, halvmånen og korset side om side, og Frigiliana promoverer sig også som De 3 Kulturers by.
Arne Haugen Sørensen og alle de andre
52-årige Caroline Krabbe kom til Frigiliana med sine forældre, kunstnerparret Arne Haugen Sørensen og Dorthe Krabbe i 1982.
Familien boede først i et primitivt hus i den nærliggende by Torrox, men en god ven, forfatteren Sven Holm, lejede i den periode et hus i Frigiliana, og han fik overbevist de to danske kunstnere om, at det var her, de skulle slå sig ned. Familien købte et hus på den lille, intime kirkeplads i byens hjerte.
»Det var meget anderledes dengang,« husker Caroline Krabbe.
»Her var stort set ikke andre udlændinge – og slet ingen butikker med brugskunst og souvenirs. Der kom heller ikke ret mange turister til byen.«
FAKTA
Værd at vide
Vejen dertil: Frigiliana ligger en times kørsel fra Málagas lufthavn, som blandt andre SAS og Norwegian flyver til. Man kan tage bus til Nerja og herfra videre med enten bus eller taxa op til Frigiliana. Taxa fra lufthavnen koster cirka 600 kroner.
Årstid: Solen skinner året rundt, og det bliver aldrig rigtig koldt. December og januar er de køligste måneder, typisk med 13-14 grader, men dage med 18-20 grader er ikke sjældne. Sommeren kan være varm med over 30 grader.
Overnatning: Der er både hoteller og en række airbnb-muligheder i byen. Lasse Thielfoldt tager fortrinsvist imod mindre grupper og familier. Se mere på casadonaangela.dk
Shopping: Der produceres en række varer omkring byen herunder rørsukkersirup, olivenolie og sød vin, som smager himmelsk. Desuden sælges der kunst, keramik og meget andet i hovedgadens butikker.
Påklædning: De fleste er praktisk klædt på, og godt fodtøj er belejligt i de stejle og nogle steder glatte gader. Selv om vinteren varmer solen, så medbring t-shirt og eventuelt shorts.
Særligt for børn: Byen er ikke ideel til familier med klapvogn/barnevogn grundet de mange trapper. Der findes en lille legeplads over for De 3 Kulturers Plads.
I samme periode flyttede også forfatteren Anna Ladegaard hertil, og i kystbyen Nerja tæt på havde møbeldesigneren Poul Kjærholm og hans kone arkitekten Hanne Kjærholm en feriebolig. »Efter Pouls død, købte Hanne så et hus her i Frigiliana med sin nye mand, snedkermesteren Ejnar Pedersen,« fortæller Caroline Krabbe.
Beretninger om Frigilianas lyksaligheder bredte sig nu i kunst- og arkitektmiljøet i Danmark.
»Nogle hørte om stedet. Andre kom på besøg, blandt andet hos mine forældre, og forelskede sig i byen,« siger Caroline Krabbe.
Det gjaldt blandt andre arkitekten og professoren Mogens Breyen og multikunstneren Leif Sylvester Petersen, der begge købte huse i det mauriske kvarter.
Caroline Krabbe, der både arbejder med malerier, tegninger og keramik, drev sammen med sin mor i en årrække Galería Krabbe i byen.
»Men under corona-nedlukningen indså jeg, det var tid til at sadle om,« fortæller hun.
Galleriet blev lukket, og Caroline Krabbe har i dag helt helliget sig sit arbejde som kunstner. Hun bor nu i et hus med sin argentinske mand i bakkedragene udenfor Frigiliana og holder ligesom sine forældre dermed liv i det danske kunstnermiljø.
En andalusisk drøm
Efterhånden kom der også kunstnere og bohemer til fra andre lande, og i deres slipstrøm begyndte flere og flere udlændinge at købe huse i Frigiliana enten som helårsboliger eller til feriebrug. I modsætning til byer tættere på Málaga tiltrak Frigiliana især mennesker med »old money« og sans for patina og rustik luksus. På stribe blev faldefærdige byhuse sat nænsomt i stand, og turister fik lidt efter lidt øjnene op for den smukke, hvide by i de andalusiske bjerge.
En af de danskere, der tabte sit hjerte til Frigiliana, er iværksætteren Lasse Thielfoldt, der startede den kendte café Amokka sammen med sin daværende hustru, kogebogsforfatteren Tina Scheftelowitz. FRI besøger Lasse Thielfoldt i hans fortryllende hjem, Casa Doña Angela, få skridt fra kirkepladsen. Huset er som en kinesisk æske, der åbner sig med nye rum, patio og en eksotisk have med pool og udsigt til landskabet og byens tage.
»Min ekskone og jeg kom her i huset, som dengang var et bed & breakfast drevet af en engelsk kvinde ved navn Angela,« fortæller Lasse Thielfoldt.
Da den tidligere ejer blev syg og senere døde, tog Lasse Thielfoldt en beslutning, der ændrede hans liv.
»Jeg købte simpelthen huset, og efter en istandsættelse åbnede jeg dørene til det luksus-B&B, jeg har drevet i nu mere end 10 år.«
Lasse Thielfoldt, der sammen med Tina Scheftelowitz også har skrevet bestsellerbogen Den andalusiske drøm, fremhæver, at byen ikke har mistet sin sjæl, selvom så mange udlændinge og turister er kommet til.
»Her er fortsat en landsbystemning. Folk giver sig tid til at sludre med hinanden, og man ser ikke kædeforretninger og den slags. De fleste køber deres dagligvarer hos slagteren, fiskeforretningen og de små købmandsbutikker. Det giver byen et særpræg, som jeg holder meget af.«
Lasse Thielfoldt forklarer også, at byens indbyggere har haft gode betingelser.
»Mange ejer jordlodder uden for byen, hvor det er frodigt og muligt at dyrke vin, oliven, avocado, mango og meget andet. På spansk kalder man dem aguanosos – folk der har haft adgang til agua – vand.«
Der er ingen tvivl om, at Frigiliana har været igennem en stor forvandling siden folk som Arne Haugen Sørensen og Dorthe Krabbe slog sig ned her i 1980’erne. Mindre byhuse uden have sælges for 4-5 millioner kroner. De større går til det dobbelte eller mere. Når man sidder i solen i Lasse Thielfoldts have, forstår man hvorfor. Citronerne, palmerne, krukkerne med blomster, den rustikke pool og det udendørs køkken… alt sammen leder én hen til ét ord: Livsnydelse.
REJSETIPS
Mad og drikke i Frigiliana
Madscenen i Frigiliana er vokset og vokset, og der kommer fortsat nye serveringssteder til. Desværre findes der turistfælder, og derfor har FRI i samarbejde med Lasse Thielfoldt fra Casa Doña Angela udarbejdet denne miniguide til gode gastronomioplevelser.
The Garden Restaurant
Britiske Rob Grimmond har kokkereret ved et af byens smukkeste udsigtspunkter siden 2005. Maden serveres på en overdækket terrasse med kig til byens tage og bakkedragene omkring med Middelhavet længst ude. Stedet regnes for byens bedste og tilbyder en moderne fortolkning af det sydspanske køkken tilsat en hel del arabiske toner.
Virtudes
Caféen over for pladsen Plaza de las Tres Culturas er et samlingssted for både lokale og besøgende. Især om morgenen og om formiddagen er der en fantastisk stemning, når mange kigger forbi til en kop kaffe, et tomatbrød og måske et glas eller to af egnens søde Moscatel-vin. Snakken (og sladderen) går frem til frokosttid, hvor turister på endagsbesøg tager over.
El Colmao
Byen fik for nogle år siden en lille, intim vinbar, der kun er åben i aftentimerne. Her serveres både lokal vin og ædle dråber fra andre spanske regioner. Det er også muligt at bestille en tasting menu, hvor vinen kommer med udsøgte tapas, der består af ingredienser som ansjoser og braiseret oksehale. Maria, der driver baren, er selv opvokset på en vingård i det centrale Spanien og ved mere om vin end de fleste.
Casino
Den syner ikke af meget ude på den smalle hovedgade, men tag ikke fejl. Casino serverer smagfulde tapas og gedigne landlige retter som langtidsstegt svineskank. På lune aftener kan man være heldig at få sig et bord ude på stedets tagterrasse.
Coverbillede: Kristoffer Flakstad
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 11. januar 2025.
