Verden er i forandring, og med det danske EU-formandskab er der stor interesse for EU i Bruxelles. Vil du blive klogere på, hvad der foregår i den europæiske højborg, er en tur til Belgiens hovedstad oplagt.
Som erfaren freelancejournalist har jeg lært, at arbejdsopgaver kan føre mig uventede steder hen. Det skete blandt andet, da jeg for otte år siden landede i Bruxelles, fik stukket et EU-pressekort i hånden og blev lukket indenfor i parlamentsbygningen, hvor jeg skulle slå mine folder en lille uges tid.
Min viden om europapolitik var alt andet end prangende, og allerede den første dag fór jeg vild i det enorme hus, hvor jeg syntes, at alle grå gange lignede hinanden, men inden jeg rejste derfra igen, var min interesse for stedet i dén grad blusset op. Jeg var blevet klogere på de mange vigtige beslutninger, som bliver truffet her, og fik de efterfølgende år lyst til at udforske parlamentskvarteret endnu mere.
Ud over de politiske seværdigheder ved jeg derfor, at du finder det største udvalg af specialøl hos Beer Mania, de sprødeste fritter på Place Jourdan og det fineste picnicspot i Parc du Cinquantenaire, hvorfra du har udsigt til den belgiske triumfbue. Jeg har dog ikke været inde i selve parlamentet siden arbejdsopgaven i 2017, men med det stigende fokus på europapolitik får jeg nu lyst til at lege EU-turist for en dag.
Oplev EU-Parlamentet i Bruxelles
På parlamentets hjemmeside er det muligt at booke forskellige rundture med eller uden guider. Da jeg allerede har slået mine folder på arbejdsgangene, vælger jeg en tur i den del af parlamentet, hvor det virkelig sner: The Hemicycle.
Rundturene er ganske gratis, men kræver en tilmelding, og selvom du med en audioguide frit kan bevæge dig rundt på egen hånd, er det vigtigt at dukke op på det specifikke tidspunkt, du har valgt – og gerne i god tid.
Der kan nemlig være et rend af mennesker ved gæsteindgangen til Paul-Henri Spaak-bygningen, og jeg slipper da heller ikke for lidt kaos denne torsdag, hvor der ellers er ved at være optræk til weekend i det øvrige parlamentsområde.
Danske skoleklasser, tyske delegationer og turister fra nær og fjern forsøger at danne en kø til security, mens små børn vifter med blå og gule EU-flag uden at lade til at vide, hvad de repræsenterer. En medarbejder kommer ud og får hurtigt orden i geledderne, og så snart jeg har været igennem et lufthavnsagtigt sikkerhedstjek, er der masser af rum til at gå på opdagelse.
Jeg bliver udstyret med det lille lydapparat, der skal fortælle mig, hvad jeg ser undervejs – og det taler simpelthen samtlige EU-sprog. For nemheds skyld vælger jeg dansk og går mod den imponerende Confluences-skulptur, der er skabt af den belgiske kunstner Olivier Strebel som et symbol på det europæiske fællesskab.
Mens jeg bevæger mig videre opad, passerer jeg flere personer på officielt arbejde, og selvom de ikke lader sig mærke med sådan en smule turist, føles det, som om jeg har sneget mig ind til fest med de voksne.
Selve plenarsalen er mennesketom ud over de få medturister, der ligesom mig tager billeder fra tilskuerpladserne på balkonen. Det er overvældende at kigge ud over det enorme lokale og tænke på alt det, der foregår, når de 720 parlamentarikere er samlet. Her blegner folketingssalen på Christiansborg en smule til sammenligning.
Mad i Bruxelles: En smagsprøve på EU
Uden for parlamentet er der ved at være godt gang i Place Luxemburg, hvor særligt de mange assistenter og øvrige medarbejdere har tradition for at feste om torsdagen, når parlamentarikerne er rejst hjem til deres respektive lande.
Et par håndfulde markedsboder sælger øl, vafler, ost og pølser i metermål, mens et jazzet hornorkester spiller op, og duften af helstegt pattegris spreder sig hen over de løsnede slipseknuder og fritidshungrende arbejdsheste.
REJSETIPS
Insidertips til Bruxelles
Du går sjældent galt i byen, hvis du følger anbefalinger fra de lokale. Berlingskes Europa-korrespondent Julie Schneider deler her ud af sine personlige Bruxelles-favoritter.
KOKU Ramen i St. Boniface serverer nok den bedste ramen, jeg har smagt i Europa. Stedet kræver, at man står i kø i en time eller mere for at komme ind på den lille restaurant. Det er en del af oplevelsen.
Jeg elsker is – især pistacieis, og jeg har fundet den bedste ved Gelateria Giotto på Rue Washington i Ixelles, som jeg bor farligt tæt på. Så kan man meget passende gå en tur i den lille park Tenbosch, som er utrolig flot, og man kan være heldig at se grønne papegøjer i træerne.
Jeg er generelt meget glad for bydelen Saint Gilles, som er hyggelig med masser af gode barer, flotte facader og restauranter. Jeg kan anbefale spisestedet Tokidoki, som laver en sjov blanding af mormormad og japansk/asiatisk.
Det er fristende at gå ombord i de mange lokale specialiteter, men jeg har andre frokostplaner. Omkring parlamentet er der en række besøgsværdige restauranter med international mad i forskellige afskygninger, og jeg har sat mig for at prøve italienske Il Pasticcio, som skulle være et særligt stort samlingspunkt for parlamentarikere fra støvlelandet.
Her er det klogt at bestille bord i forvejen, for hele det aflange lokale summer af travlhed. Alligevel har min smilende tjener overskud til at opremse alle pastaretterne fra det håndskrevne skilt, hun bærer rundt fra bord til bord.
Præsentationen foregår på så fascinerende italiensk-engelsk, at jeg helt glemmer at høre efter og bare må pege på en ret og håbe på det bedste.
Det viser sig at være en form for blækspruttepasta, der smager lige så godt, som den dufter, og mens en anden tjener tilbyder peber fra en kværn, der er længere end min toårige nevø, flyver italienske, franske og engelske gloser gennem restauranten i én stor pærevælling.
Moderne parkkunst og historisk museum
Efter frokosten går jeg mig en fordøjelsestur gennem Parc Léopold på modsatte side af parlamentsbygningen og nikker til de skulpturer, jeg hidtil har troet var trebenede tudser, men nu opdager er strudse, der stikker hovederne i jorden.
Installationen kunne opfattes som en stikpille til arbejdet i parlamentet, men jeg læser mig frem til, at der i slutningen af 1800-tallet rent faktisk vandrede levende strudse rundt netop her som del af en zoologisk have.
Løbere, vennegrupper og hyggediskuterende parlamentarikere passerer mig ved House of European History, der giver et glimrende indblik i Europas historie, dannelsen af EU og resultaterne af samarbejdet.
Museet er allerede krydset af min liste, så jeg går videre til Berlaymont-bygningen, der huser Europa-Kommissionen. Jeg er nemlig blevet tippet om endnu en historisk seværdighed, jeg skal forsøge at lokalisere udenfor: et stykke af Berlinmuren, som står udstillet i en glasmontre.
Jeg spottede en tilsvarende montre ved Paul-Henri Spaak-bygningen tidligere på dagen, men denne del af muren er bemærkelsesværdig, fordi den er udsmykket med et portræt af John F. Kennedy og dermed symboliserer et genforenet Europa.
Herfra går turen videre til sidste sightseeingstop, bistroen Le Coin du Diable – Djævlens hjørne – hvor journalister ofte mødes for at udveksle gode historier og tage temperaturen på mulige vinkler. For nu er vi jo i Bruxelles, og så er det nærmest obligatorisk at slutte torsdagen af med en øl.
REJSETIPS
Strasbourg
Har du ikke fået nok af EU i Bruxelles, kan du stille endnu mere politisk nysgerrighed i Strasbourg, hvor parlamentarikerne rejser til en gang om måneden for at afholde debatter og afstemninger. Ligesom i Bruxelles har du også her mulighed for at booke en rundvisning i de officielle bygninger. Derudover er det oplagt at lægge vejen forbi:
Place Kléber, som er byens største plads og centrum for handelslivet. Flere gange om ugen er her forskellige former for markeder, og hvert år i december er der fuld skrue på julestemningen.
Petit France, den smukke, gamle bydel, der med sine bindingsværkshuse og blanding af middelalder-, renæssance- og barokstil ligner noget, som er taget direkte ud af Skønheden og Udyret.
Notre Dame de Strasbourg, byens monumentale katedral, som i flere århundreder var den vestlige verdens højeste bygning. Hvis du har energi til at bestige de mange trin, kan du nyde en flot udsigt over byen fra toppen.
Coverbillede: Pia Konstantin Berg
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 8. november 2025.
Ønsker du mere inspiration til din rejse i Europa? Find flere artikler her
