Oplev Ras al-Khaimah – emiraternes rå lillebror

Ras al-Khaimah er et af de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater. Fjernt fra Abu Dhabis regeringskontorer og Dubais futuristiske skyskrabere byder det lille emirat, der er mindre end Fyn, på naturoplevelser i et uspoleret bjerglandskab.

Mod nord glimter vandet i Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf med Det Indiske Ocean, og er vejret klart, kan man skimte Irans kystlinje, som befinder sig knap 100 kilometer væk. 

I det smalle stræde har et par olietankere sat kursen mod oceanet, og da halvdelen af verdens råolie passerer her, er Hormuzstrædet et af verdens mest trafikerede steder til søs.

Få kilometer væk, men ude af syne, ligger hvide, uberørte sandstrande og dadelplantager, og bevæger jeg mig et par hundrede meter mod øst, kan jeg stå med det ene ben i Oman og det andet i Ras al-Khaimah.

Jeg befinder mig nær toppen af Jebel Jais, der med sine 1934 højdemeter ikke bare er Ras al-Khaimas, men også Emiraternes højeste bjerg.

Den rå natur dominerer, så her lever bjerggeder, vildkatte samt ræve, og i klippesprækkerne finder giftige krybdyr deres skjulested. Heldigvis er reptilerne sky og som regel bange for mennesker, men jeg kigger mig godt for, hver gang jeg bevæger mig udenfor stien.

I gode hænder

Vores adventureguide hedder Kola, og han er fra Sudan. Kola har en baggrund som jægersoldat, og han har oplevet alt fra at være i væbnet kamp til at overleve i junglen ved at spise slanger.

Men der er ikke noget højtråbende macho over ham, tværtimod har han en mild og rolig udstråling, der forplanter sig til alle os gæster, som er med på turen, og vi føler os i gode hænder.

Kola fortæller om bjergenes geologi, flora og fauna, og han viser os den camp, hvor gæster kan overnatte under åben himmel i mere end 1.700 meters højde. Han kender de steder, hvor man kan klatre, rappelle og lave canyoning, og Kola fortæller, at han underviser i overlevelse samt navigation i det barske terræn.

Kontrasten til Emiraternes bling-bling og hightech kunne næsten ikke være større, og i den sammenligning føles det, som om bjergområdet ligger på en anden planet.

Hastig udvikling i turismen

I 2009 var 85 procent af Emiraternes økonomi baseret på olieeksport. Men udviklingen går som bekendt i retning af alternative energikilder, så for at være rustet til fremtiden er Emiraternes strategi derfor at udvikle finans- og industrisektoren samt fokusere på handel og ikke mindst turisme.

Det store fokus på udvikling af turistsektoren har resulteret i en lang række spektakulære seværdigheder og underholdningstilbud, der får de fleste førstegangsbesøgende til at tabe underkæben, men i processen har man lidt overset, at Emiraterne også har sine autentiske og uspolerede sider. Det har man heldigvis fået øjnene op for de seneste par år.

Maler man med den brede pensel, er det i Dubai og Abu Dhabi, tilrejsende kan opleve imposant arkitektur, yachtture og eksorbitant luksus, mens man i Ras al-Khaimah kan fordybe sig i arkæologien, historien og naturen.

De geografiske forhold i Ras al-Khaimah giver optimale betingelser for udendørsaktiviteter, så det lille emirat byder på alt fra knastør ørken og frodig mangrove til flade sandstrande og kilometerhøje bjerge. Og hvor termometeret kan komme op over de 40 grader om sommeren, måler man minusgrader i bjergene om vinteren. 

Vores tur fortsætter mod Jebel Jais’ top, hvor vi til sidst står med det ene ben i Oman og det andet i Ras al-Khaimah. Her sætter vi os, finder vanddunkene frem og nyder i stilhed udsigten over det storslåede Grand Canyon-agtige landskab.

Over klipperne med 150 kilometer i timen 

Allerede inden flyveturen over klipperne er pulsen oppe i det røde felt, og svedperlerne på min pande skyldes ikke blot varmen. En instruktør er ved at pakke mig ind i klatresele og flyverdragt, mens jeg tvinger mig selv til at løfte hovedet og kigge ud. En næsten tre kilometer lang stålwire fører fra platformen, hvor jeg står, over til klipperne på den anden side af en afgrundsdyb kløft.

Jeg har meldt mig til en tur med Jebel Jais Zipline, der er verdens længste af slagsen, og den byder på en topfart over de 150 kilometer i timen.

Nogle vil sikkert mene, at denne publikumsmagnet for gæster med behov for adrenalinkick er en anelse fejlcastet i det ellers uberørte bjerglandskab, men besøger man Ras al-Khaimah, er ziplineturen mere eller mindre et must. 

Inden flyvelederen kommer med sin klarmelding, bliver jeg spændt op i en vandretliggende position med hovedet forrest, jeg har mine arme pegende bagud langs kroppen og indser, at det er for sent at bakke ud. Og pludselig går det stærkt. Accelerationen ned ad den blanke stålwire er vild.

Jeg får instinktivt lyst til at strække armene frem foran hovedet, men jeg lader være. Herefter lykkes det at nyde resten af turen, hvor klipperne langt under mig passerer forbi, som sad jeg i en flyvemaskine på vej over et øde bjergområde. 

Mit behov for at komme ud af komfortzonen er mere end dækket for i dag, men skulle ønsket om yderligere udfordringer melde sig, ligger Bear Grylls Explorer Camp længere nede ad bjerget.

Her kan eventyrlystne gæster komme på overlevelseskurser og på et par intense døgn lære at bygge shelter, finde vand og føde, rappelle og beskytte sig mod farlige dyr.

Campen tilbyder også undervisning ivia ferrata-klatring og rebteknikker, og der arrangeres kurser for familier, hvor man fokuserer på at navigere rundt i terrænet, finde overnatningssteder og lave lejrbål.

Den britiske adventurer Bear Grylls, som campen er opkaldt efter, har selv været med til at udvikle de forskellige kurser og aktiviteter, og han har sin baggrund i orden.

Grylls, der blandt andet har besteget Mount Everest, taget sort bælte i karate og været faldskærmssoldat, havde i en årrække sit eget TV-program, hvor han kastede sig ud i overlevelse i ekstreme situationer.

Fuldendt ro

En svag brise får palmerne bag mig til at svaje let, mens en farverig fugl lydløst dykker efter insekter. På vandet har en lille båd ankret op, måske nær et af de steder, hvor man gennem århundreder dykkede efter perler. Længere ude i horisonten går himmel og hav i ét i varmedisen. 

Jeg er indlogeret på Longbeach Campground, der teknisk set må betegnes som en campingplads, men i dette tilfælde vil selv etiketten ”glamping” være en underdrivelse.

I mit kuppelformede telt er der både dobbeltseng, aircondition og marmorbeklædt badeværelse, så der er langt til forestillingen om et råt shelter, hvor man ligger i sovepose på skumgummiunderlag.

Men jeg må også erkende, at stedet er en sand oase at komme hjem til efter en dag i bjergene, hvor sved og støv klæber til kroppen, og hvor lårene er ømme efter de mange højdemeter på stierne.

Longbeach byder på forskellige indkvarteringsformer, hvor der også er traditionelle telte, og der er pool samt direkte adgang til havet. En fin løsning, hvis man har lyst til at forlænge dagen med udeaktiviteter, som traditionelle hoteller ikke tilbyder. Hver aften er der eksempelvis bål på stranden, og foran teltene sidder gæster til langt ud på natten og hygger.

Bag kulisserne

Udtrykket less is more har trange kår i Emiraterne, hvor det modsatte ofte synes at være tilfældet. I Dubais indendørs skicenter kan man køre på snowboard, mens temperaturen udenfor overstiger de 40 grader, og vinder man et af de populære kamelvæddeløb, er førstepræmien en luksusbil eller et guldsværd med påsatte ædelstene.

Vi er på tur med Unveil Arabia – et bureau, der arrangerer guidede ture i Emiraterne – og som drives af det belgiske ægtepar Salua og Koenraad Ghys.

Fremfor at fokusere på Emiraternes traditionelle turistseværdigheder, præsenterer Salua og Koenraad deres gæster for nogle mindre kendte, men samtidig overraskende interessante oplevelser. Og vi er kommet til Ras al-Khaimas kamelvæddeløbsbane, hvor Koenraad tager os med behind the scenes. 

– Her kan I se de robotter, der har afløst de gammeldags jockeyer, fortæller Koenraad. I en lille butik står en række metalrammer, hvorpå der kan fastspændes boremaskiner.

Når metalrammen først sidder på ryggen af en kamel, har den samme funktion som en jockey, for den snurrende og fjernstyrede boremaskine er udstyret med en lang pisk, der på få sekunder kan sætte gang i selv den trægeste kamel.

– Og det her virker nærmest som viagra, smiler Koenraad. Ryttergårdens dyrlæge har sammensat en klæbrig blanding af brune dadler og proteinrige frugter, som på rekordtid kan booste kamelernes ydeevne.

Vi får tilbudt en smagsprøve, men takker pænt nej. Der er livlig aktivitet på både banen og i ryttergården, og Koenraad får os ind nogle steder, hvor der normalt ikke er offentlig adgang. En del dirham-sedler skifter da også hænder i den anledning, men vi får set nogle sider af ørkenstaten, der er ukendt for de fleste.

Og det høje niveau fortsætter. Inden vi er hjemme, har Koenraad taget os med til en dadelplantage, hvor der bydes på varm kaffe og forskellige smagsprøver, og vi kommer på endnu en tur i bjergene for at se solnedgangen over ørkenstaten, der tager sig smukt ud i det orangegule skær. 

Ikke bare oplevelserne på Jebel Jais, men også turen med Unveil Arabia er en øjenåbner for de skjulte perler, som Ras al-Khaimah lokker med. Og det kan gøres på flere måder.

Fra eksempelvis Dubai er der blot en times kørsel til Ras al-Khaimah, så en dagsudflugt eller to er nem at arrangere, hvis man er indkvarteret i Emiraternes største by.

En anden mulighed er at planlægge hele sit ophold i det lille emirat, og det giver god mulighed for at komme ind under huden på et samfund, der er helt sit eget, og som stadig gemmer på uventede overraskelser.

Coverbillede: RAKTDA

FRI var inviteret af RAKTDA (Ras al-Khaimah tourism development authority), som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 24. maj 2025.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Mellemøsten? Find flere artikler her