Street art i Tyskland: Oplev bayerske Bayreuths gadekunst

På mure og gavle, skorstene, facader, barer og hotelværelser spirer kreativ street art i Tyskland frem. Særligt i den midttyske by Bayreuth, der ellers er verdensberømt for sin årlige Wagner-operafestival, blæser nye kunstvinde nu gennem gaderne.

Når hun står på stilladset, højt til vejrs, og har brug for gudernes opbakning, er hun »Hera«. Den stærke græske gudinde, der herskede på Olympen sammen med Zeus. 

 »Men når jeg ikke arbejder, er jeg bare Jasmin,« siger tysk-pakistanske Jasmin Siddiqui, der har en aktie i den næsten tusind år gamle by Bayreuths nye status som »Street Art City of Bayern« sammen med mange andre kunstnere, der heller ikke er »efter bogen«, hvad klassisk kunst-baggrund angår: 

»Ingen i familien har studeret kunst, heller ikke mig. Jeg bruger bare mine hænder og min kunst til at få nye venner og til at føle mig hjemme, uanset hvor jeg er,« siger hun og hopper op på et bord i det trendy Liebesbier Urban Art Hotel for at fortælle om udsmykningen.

For næsten alle vægge og hjørner er livligt dekoreret i kulørt graffiti-stil. Ligesom værelserne, hvor motiverne er malet direkte på væggen og bryder med den ellers mørke og enkle indretning. 

Det er alt sammen kurateret af Jasmin, der fik grønt lys til at invitere en flok gadekunstnere ind på opgaven at udsmykke hotellet, som hører til Bryggeri Maisel, der ligger lige overfor. Og deres restaurant, bar og gårdhave. Hun peger og forklarer entusiastisk, og det er let at se hende for sig på en lift, mange meter over jorden, bevæbnet med spraymaling.  

»Vi gadekunstnere bliver jo ellers ikke inviteret, for vi er ikke en del af den etablerede kunstscene. Men vi dukker op alligevel og finder vores egne veje, ligesom små rotter, der heller ikke er til at holde nede. Derfor har jeg denne her gnaver som symbol på mig selv,« siger hun og udpeger sit selvportræt i synergi med en ganske charmerende rotteprofil.

Der er også en sød ræveunge, der læser i en eventyrbog, nede i et hjørne. Ikke al graffiti er gnaven og provokerende, hvilket også ses på værelserne, hvor stilen svinger fra New York-baggård til grafisk flotte værker i s/h. Det er ren »Nat på museet«.

Street art i Tyskland med 260 år gamle rødder

Alle kan naturligvis gå forbi hotellet for et kik eller nyde en fadøl i bryggeriets bar overfor, der også er heftigt udsmykket i en industriel, men farveglad stil. Eller selv snuse rundt efter de mange andre steder i Bayreuth, der er spicet op med kunstnerisk graffiti og skulpturer her og der. Turistbureauet har et godt kort med forslag. Men det er også sjovt at følge en guide, der kender til de bedste steder og historierne bag. 

I 2018 var det 260 år siden, at datidens store og kunstnerisk begavede mæcen i Bayreuth døde. Grevinde Wilhelmines betydning for byen var – og er – gevaldig, for hun opførte adskillige markante bygninger.

Især hendes overdådige barokteater er byens stolthed. Altså skulle hun fejres, og i stedet for en nobel klassisk koncert, inviterede man kendte gadekunstnere til at sætte spotlight på Wilhelmine. Det blev til enorme gavlmalerier, der popper op som farvestrålende historiebomber i den ældre bydel:

Østrigske Nychos drog hertil fra Los Angeles og sprayede den smukke grevinde og hendes skødehund på gavlen i Mural Badstrasse nr. 27. De er begge to, som Nychos har for vane, delt på midten, så der er frit kig ind til skelet, indvolde og hele molevitten. En kombi af en gammel anatomisk undervisningsplanche og et fornemt portrætmaleri. 

Og ikke langt derfra, i Mural Münzgasse 8, stråler portrættet af Elisabeth von Brandenburg-Bayreuth – Wilhelmines datter, hvis skønhed efter sigende var unik. Det er en kunstner ved navn Drew Merrit, der har givet Elisabeth en moderne update, inspireret af en nutidig model ved navn Veronica.  

Nyt syn på street art

Det hele startede med en nybygget mur, der står langs floden gennem byen. Snart sneg de første graffitimalere sig ned til de mange kvadratmeter, der ligesom kaldte på spraymaling… Kønt var det ikke, men med tiden vandt det hævd. Og da det ikke længere blev fjernet, steg kvaliteten faktisk, ifølge guiden, der tager byens gæster med på tur: 

»Det var ligesom med muren omkring vores store bryggeri. Ledelsen var voldsomt trætte af det grimme graffiti, der kom igen, lige så hurtigt man rensede det af. Altså skiftede man strategi og traf seriøse aftaler med kunstnerne.

Det betød, at det ikke længere var nødvendigt for dem at snige sig ud i ly af natten med billige sprayflasker og male i en rasende fart for at sikre sig, at de kunne nå at slippe væk, inden de blev opdaget. Og det kunne hurtigt ses på resultaterne.

For dels maler man langt bedre i dagslys med tid til at være omhyggelig. Og der var pludselig penge til kvalitetsmaterialer,« siger guiden og udpeger motivet for enden af muren, skabt af den kinesiske pop art kunstner, Lauren YS, der ofte integrerer en tiger i sine motiver med denne forklaring:   

»Tigeren sover, indtil den skal jage. Og så sover den igen. Jeg sover også, indtil jeg skal op og male. Og så sover jeg igen. Derfor er vi ens, tigeren og jeg.« 

Omkring Bryggeri Maisel, deres store bar og restaurant samt Liebesbier Urban Art Hotel, der ligger samlet i et stort, livligt og hyggeligt område, er kunstkoncentrationen høj: Når man nærmer sig, tager en stor gudindelignende metal skikkelse imod med et humleblad hånden som symbol på ølproduktion.

Kunstneren er David Mesguich, og det var hans hustru Anne Laure, der sad model. Den kolde, næsten lufthavnsagtige stil til trods er hun udtryksfuld, som hun toner frem mellem hortensiabuskene. Og straks efter spotter man skulderpartiet af en kæmpe, veltrænet fyr i hvid T-shirt.

Han er foldet ind i en papkasse, der visuelt forbinder to bygninger i anden sals højde. Eller – sådan ser det ud, for han er malet på en gangbro mellem husene. Det ligner næsten et foto og er et eksempel på, at Bayreuths gadekunst strækker sig fra klassisk graffitistil til værker, man snildt kunne finde på moderne museer.  

Mere kunst til næste år

Den tyske komponist Richard Wagners kæmpe operaværk, »Niebelungens Ring« blev opført for første gang her i byen i hans eget Operahus, bygget til formålet i 1876. Det lagde grunden til de årlige Festspil, der således fejrer 150 års jubilæum i 2026. Og i den anledning er Jasmin Siddiqui inviteret tilbage for at tage del i en ny event:

»Jeg vil ikke hente inspiration fra Wagner selv, men til gengæld fra alt det, som også han blev inspireret af. Hans operaer er jo fyldt med stærk, mytisk og eventyrlig symbolik, og jeg har inviteret et hold gadekunstnere fra Østrig til at arbejde med drage-temaet. Og der vil være skønne musikere og masser af øl, naturligvis, så alle kan få en oplevelse. Der skal være ‘Food for thought’ til alle gæster i byen i jubilæumsåret,« understreger Jasmin.

Coverbillede: Mikhail Butovskiy

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 25. oktober 2025.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Tyskland? Find flere artikler her