Et ambitiøst projekt skal skabe Europas største skovklædte nationalpark og fremme økoturisme i Karpaterne. Transsylvanien, der ligger i den rumænske del af bjergkæden, byder på rå mængder af vild natur og er genial at udforske til fods.
Chaufføren stopper pludselig det lille terrængående køretøj og peger mod et tæt krat til venstre for os.
Efter et par sekunders intens stirren får vi øje på den: En mægtig bisonokse, tydeligvis en tyr.
Vi springer – højspændte og næsten lydløst – ud af køretøjet og kryber ind i krattet.
Øjnene og telefonerne er på stilke for at se, fotografere og filme.
Nysgerrigheden og lysten til at komme tættere på overvinder respekten for Europas tungeste landlevende dyr, der kan veje op mod et ton.
Vi skræver over buske, vrider os under tykke grene og sniger os nærmere. Og nærmere.
Bisonen rører sig ikke ud af flækken.
Nu er der frit udsyn og kun seks-syv meter mellem den og os. Hertil og ikke længere.
Flere billeder, men også andægtige øjeblikke over synet af den firbenede kæmpe, og vi sender store smil til hinanden – min 19-årige søn, Otto, og jeg.
Det tilfældige møde med den europæiske bison er en uventet afslutning på et forrygende døgn i Rumænien i Făgăraș-bjergene.
bison i området, blandt andet denne velvoksne tyr. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
De udgør et sydligt afsnit af bjergkæden Karpaterne og er et af de mest vildsomme områder i Europa.
Bjørne, ulve og losser
Brune bjørne, ulve, losser og vildkatte færdes i de tætte og enorme skovområder, og for få år siden blev bisoner genudsat efter et par hundrede års fravær.
Opgaven blev udført af Foundation Conservation Carpathia (FCC) som led i fondens arbejde med naturgenopretning.
FCC har store ambitioner, for fonden vil skabe Europas største skovbevoksede nationalpark med et areal på 2.000 kvadratkilometer.
Det svarer omtrent til arealet af Lolland-Falster og Langeland. Men det anselige område udgør kun en lille del af Rumæniens samlede areal med skov.
Det dækker nemlig en fjerdedel af landet svarende halvanden gange Danmarks størrelse.
En stor del er stadig uberørt og rummer nogle af de sidste arealer med europæisk urskov.
Ulovlig hugst har dog ryddet store områder, og ødelæggelsen fortsætter.
Det skal FCC-nationalparken være med til at sætte en stopper for.
»Vi vil lave Europas svar på Yellowstone National Park i USA. En nationalpark, som ikke kun beskytter skove og dyreliv, men også støtter den lokale befolkning ved at give muligheder for økoturisme og afsætning af lokalt producerede fødevarer på et større marked. For hvis vi skal redde naturen, skal vi have lokalbefolkningen med.«
Ordene kommer fra Tiberiu Vlad, guide for Travel Carpathia, FCC’s ’rejsebureau’, da jeg, Otto samt fem andre naturelskere møder ham ved fondens kontor i landsbyen Rucăr en mandag i oktober.
Rallykørsel i militærkøretøj
Vores rygsække ryger i bagagerummene på to Dacia Duster-biler, og så går turen op i Făgăraș-bjergene ad en grusvej gennem et billedskønt efterårslandskab klædt i tæt skov med nuancer af grøn, gul og rød. Samt sneklædte bjergtinder.
Efter et kig på en dæmning konstrueret af bævere – genudsat af FCC efter at være blevet udryddet i 1800-tallet – fortsætter vi til en stor, menneskeskabt dæmning.
Her kikser planen om at krydse en opdæmmet sø i en batteridrevet båd.
»Batteriet er fladt, men bare rolig, min makker henter vores østrigske Pinzgauer,« siger Tiberiu Vlad med et smil.
Få minutter senere flænses den idylliske stilhed af en fræsende totaktsmotor, da kollegaen tropper op i en Puch Pinzgauer.
Den har navn efter en østrigsk kvægrace og er en lille firehjulstrukket, terrængående mandskabsvogn med en militær fortid.
De næste 20 minutter går det bumpende op og ned, rundt i hårnålesving, gennem vandpytter og mudder i et hæsblæsende ridt med masser af gearskift, bundgas og aftørring af en konstant duggende forrude.
Skøn vandretur
Vi siger farvel til køretøjet i 1100 meters højde og goddag til et par timers vandring op ad en til tider noget stejl sti til Travel Carpathias hytte Comisu, som ligger 1600 meter over havoverfladen.
Efter et kvarter stopper Tiberiu Vlad og peger på en klat afføring i græsset.
»Det er bjørnelort. Se, der er næsten ufordøjede bær i. Bjørnes maver er små, så de skider tit, får ikke fordøjet føden og må æde konstant,« forklarer han.
Men hvorfor er en pind, der minder om den fra en Magnum-is, stukket ned i bjørnebæen?
»En af mine kolleger har taget en prøve af lorten og efterlod pinden for at vise, at denne klat er blevet undersøgt,« siger Tiberiu Vlad.
Lidt længere oppe holder vi en pause og nyder udsigten. Den er smuk, men står det til vores guide, skulle den gerne forsvinde.
»For få år siden var dette område helt bart, fordi lodsejeren fældede alle træer og solgte dem som tømmer. Det giver hurtigt tjente penge, men kun én gang i løbet af mange år og er hverken bæredygtigt for lodsejeren eller naturen. Efter FCC’s køb af jorden her i området kan skoven vokse op igen,« pointerer Tiberiu Vlad.
Dansk islæt
Siden stiftelsen i 2009 har FCC’s ophavsmænd, et tysk-østrigsk biologpar, samt en gruppe miljøforkæmpere og filantroper, heriblandt danske Anders Holch Povlsen, opkøbt skov for at stoppe ulovlig hugst og arealer til genplantning.
Målet er at danne et område, som er ’stort nok til at have plads til et større antal rovdyr såvel som evolutionære processer’, ifølge FCC.
Indtil videre har fonden købt og fredet 275 kvadratkilometer skov, plantet over fire millioner træer samt købt jagtrettighederne for at hindre trofæjagt i 750 kvadratkilometer natur.
På et areal af samme størrelse patruljerer FCC-rangere, hvilket har ført til et stop for illegal træfældning i naboskove.
Ligesom træerne har fået mere plads, har bjørne også gode kår i de øde, rumænske bjergegne.
Ingen kender det præcise antal af det store rovdyr, men det anslås, at der findes omkring 13.000 brune bjørne i Rumænien: det største antal i et europæisk land.
»Her, hvor vi færdes, er der omkring 250. De største antal, jeg har set på en tur som denne, var otte,« siger Tiberiu Vlad, som har en bjørnespray hængende i sit bælte.
»Den minder om en peberspray. Jeg aldrig brugt den over for en bjørn, men derimod mod hyrdehunde. De er store og kan være aggressive, fordi de er trænet til at passe på fårene.«
Vildsvin i søgeren
Vi møder hverken hunde eller får – og i øvrigt heller ingen mennesker på hele turen – men gør holdt ved et vildtkamera, som sidder fastspændt i en solid metalkasse på et træ.
»Hjorte, et par turister, flere hjorte, en terrængående bil, endnu en hjort, Hov, se! Der er et vildsvin,« siger Tiberiu Vlad, mens vi står tæt sammen, rundryggede og stirrer på billederne på kameraets skærm.
Mens guiden sætter kameraet på plads, slænger Otto en af de andre deltageres rygsæk over skuldrene.
»Mange tak. Den var blevet lidt tung for mig,« siger den 76-årige Pete fra New Zealand og fortsætter opad i et raskt tempo.
Lidt længere fremme samler Tiberiu Vlad gruppen og opfordrer os til at indstille snakken. Der er kun få hundrede meter til hytten, vi skal overnatte i, og det sidste stykke vej skal tilbagelægges hen over en alpeeng.
»Om tre kvarter bliver det mørkt, og der kan være dyr på det åbne stykke. Så det vil være en god idé at være stille,« siger han.
Derfor lister vi tavse og med vidt åbne øjne gennem det halvhøje græs op mod en bjælkehytte på bjergskråning. Men nej, ingen dyr.
REJSETIPS
4 ting, du (også) skal opleve i Rumænien
Her blev diktatoren henrettet: Går turen forbi byen Targoviste omtrent midtvejs mellem Bukarest og det sydlige Transsylvanien, kan man besøge byens militærforlægning nær banegården. Her blev Rumæniens forhadte diktator Nicolae Ceaușescu og hans kone, Elena, henrettet ved skydning den 25. december 1989 efter en kort rettergang.
Ivrige guider viser lokalet, hvor dødsdommene blev afsagt, og de to prunkløse værelser, hvor ægteparret Ceaușescu – efter en tilværelse i luksus – tilbragte deres sidste fire dage i arrest.
Henrettelsen skete umiddelbart efter domsafsigelsen og foregik så hurtigt, at skudhullerne i den hvidkalkede mur i kasernens baggård siges at være tilføjet efter fjernelsen af ligene. Elena og Nicolae Ceaușescu blev anholdt i Targoviste efter at være landet i byen i helikopter.
De var flygtet fra Bukarest i den tumultariske tid efter Berlinmurens fald den 9. november 1989 og kommunistregimernes kollaps i Østbloklandene.
Tilbage til middelalderen: Snævre brostensbelagte gyder. Gamle bymure. Statelige paladser og storslåede kirker. Løgnenes bro. Elegante huse med pastelfarvede facader og karakteristiske tagvinduer, der minder om øjne. Og så lige et marked, en god restaurant og en hyggelig vinbar. Der er nok at se i Sibiu. En by med 140.000 indbyggere og en historie, som begyndte i 1190, hvor den blev grundlagt af tyske bosættere fra Sachsen under navnet Hermannstadt.
Byens vartegn, Rådstårnet, der blev bygget i 1200-tallet, ligger mellem de centrale pladser Piața Mare (Den store plads) og Piața Mică (Den lille plads). Når man har nået toppen af tårnet ad en stejl trætrappe, har man en skøn udsigt over Sibiu og bjergkæden Karpaterne, som omkranser byen.
Draculas slot: Siger du »Transsylvanien«, vil mange svare »Dracula«. Den sagnomspundne vampyrgreve blev udødeliggjort – hvis han ikke var det i forvejen – i Bram Stokers roman Dracula fra 1897. I bogen bor den blodsugende adelsmand på slottet Bran, som i dag er Rumæniens største turistattraktion.
Man gør klogt i at besøge det dystert udseende slot tidligt på dagen. Det giver den største chance for at undgå de store mængder af turister, som dagligt gæster Bran. Slottet ligger i en by af samme navn en halv times kørsel vest for storbyen Brașov. Branslottet blev opført i 1122 af bosættere fra Den Tyske Orden.
Bram Stoker besøgte aldrig slottet, men det har svage forbindelser til Vlad Dracul, en fyrste fra 1400-tallet. Han havde tilnavnet Tepes, på dansk Spidderen, fordi han yndede at spidde sine modstandere på pæle.
Tid: Bilprogrammet Top Gear udnævnte den til at være verdens bedste vej, og hvis man kan lide hårnålesving, stejle nedkørsler og svimlende udsigter, er den 90 kilometer lange Transfăgărășan et hit.
Den spektakulære asfaltvej snor sig gennem Făgărăș-bjergene i de sydlige Karpater. Undervejs kan man gøre holdt ved Lac Bâlea, en smuk gletsjersø i 2.034 meters højde, og Curtea de Argeș-klostret, et arkitektonisk mesterværk fra
det 16. århundrede. Den 166 meter høje og 305 meter lange Vidraru-dæmning og den opdæmmede sø af samme navn er også et stop værd.
Endvidere er der så godt som garanti for at se brune bjørne i vejkanten, der tiltrækkes af efterladte madrester og mad, som bilister smider ud til dem ad vinduet. Det til trods for kæmpe skilte med advarsler om ikke at fodre
bjørnene. Transfăgărășan, der blev anlagt som en militærstrategisk forbindelse i halvfjerdserne, er åben fra juni til oktober.
Svimlende udsigt
Til gengæld er udsigten svimlende. Sneklædte bjergskråninger og under dem uendelige skovklædte strækninger samt dybe dale i et 360 graders panorama.
Langt nede er søen, vi skulle have sejlet over.
Alt sammen tilsat sprød, frisk bjergluft og en næsten buldrende stilhed, som af og til brydes af fugles sidste godnatsang inden mørkets frembrud.
Før dagslyset helt forsvinder, når vi at studere det smukke landskab i kikkerter fra hyttens balkon.
Og så er det tid til en tiltrængt fyraftensøl – samt et syn af kronhjort.
Sådan en pryder nemlig etiketten på de velsmagende Ciucaș-pilsnere, der serveres af Tiberiu Vlad.
Efter at have fået ild i brændeovnen og tændt for lamper med strøm fra solpaneler disker han op med rumænske delikatesser i form af pølse, skinke og oste.
En af dem er røget, en anden er en fast og fyrig feta-lignende sag.
REJSETIPS
Værd at vide om din rejse til Rumænien
Turen dertil: Lavprisselskabet Wizzair flyver direkte fra København til Bukarest på godt to timer. Andre selskaber flyver til Bukarest fra Billund og København med en mellemlanding. Man kan også flyve til de transsylvanske byer Cluj-Napoca, Brașov og Sibiu. Fra Bukarests lufthavn er der to en halv times kørsel i bil til storbyen Brașov i Karpaternes sydlige del i Transsylvanien. Turen fra Brașov til landsbyen Rucăr, hvor Travel Carpathias ture begynder, tager cirka en time. Man kan også rejse med tog – Rumæniens tognet er veludbygget – og bus, men forvent væsentligt længere rejsetider til småbyer.
Valuta: En leu (lei i flertal, RON på ’valutasprog’) svarer til cirka 1,50 krone. Kreditkortbetaling er udbredt, men hav altid kontanter klar.
Prisniveau: Markant lavere end det danske, om end forskellen er noget mindre i turistområder.
Tid: En time foran dansk tid.
Travel Carpathia: Rejsebureau, som med fokus på økoturisme arrangerer observation af dyreliv samt vandre- og cykelture med overnatning i Karpaterne. Dertil kommer ridning samt besøg og ophold på biodiversitetsgården Cobor.
Skøn rumænsk vin
Med bagagen på plads ved vores på forhånd opredte køjesenge går snakken over snacks, Ciucaș-øl og zacusca – en rumænsk, og lækker, tapenade – ved det rustikke træbord i den nu lune stue.
Der er udsigt til køkkenet, hvor vores guide har forvandlet sig til kok og laver aftensmad af medbragte råvarer.
Ikke så mærkeligt, at hans rygsæk så tung ud.
»Pasta med grøn sovs af krydderurter og pasta i krydret tomatsovs. Alle ingredienser er fremstillet af lokale bønder,« siger Tiberiu Vlad ved præsentationen af maden.
Den smager skønt og har en god ledsager i en biodynamisk rødvin lavet af den rumænske drue fetească fra vinhuset Bogdan Domeniul.
Efter en god nats søvn venter morgenkaffe samt en nærmest magisk smuk solopgang over bjergene, heriblandt det 2544 meter høje Moldoveanu, Rumæniens højeste tinde.
Nattens rimfrost klæder græsset i et hvidt skær, som fortager sig, mens det rosa sollys glider over i orange og pludselig dækkes af tætte skyer.
Heldigvis forsvinder det grå gardin efter et par minutter og åbenbarer en knaldblå himmel.
20 meter oppe ad skråningen bag hytten får jeg øje på en omgang ekskrementer med bær.
Hm, er den bjørneklat mon fra i nat? Uvist, men det ligger fast, at Otto og jeg skal ned fra bjerget, mens vores naturvenner tager en nat mere i højderne.
Tak for nu og af sted til det uventede bisontræf i det lille terrængående køretøj.
Længere nede i dalen møder vi yderligere fire bisoner.
Bjørne blev det ikke til. Sådan er naturen så uforudsigelig. Vi må til Rumænien igen.
Med lidt held bliver anden gang lykkens gang, hvad bjørne angår.
FRI var inviteret af Travel Carpathia, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
Coverbillede: Henrik Lomholt Rasmussen
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 4. april 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste aktive ferie? Find flere artikler her
