Tbilisi i Georgien er et magisk hjørne af Kaukasus

Georgien vinder stort på sin behagelige atmosfære, sin gode mad og venlige befolkning. FRI er taget til hovedstaden Tbilisi for at opleve byens charme og smage på det lokale køkken.

Under de tætte trækroner har en visionær sjæl muntret sig med et par malerspande og dekoreret en væg og snirklede vandrør i iøjnefaldende pangfarver. Vedkommende har legesygt suppleret med sorte pap-kattefigurer og kulørte plastikurtepotter.

Det hele kappes ivrigt om pladsen med røde og hvide georgiske flag på den ellers grå og afskallede husvæg. Overfor er indgangen til en lille dukkehusagtig café indhyllet i en ren mangfoldighed af store kunstige solsikker.

Et andet sted er en aldrende lastbil, der afgjort har set bedre dage, blevet genfødt med et nyt kreativt look som butik med salg af tøjdyr i alle størrelser. Folk flokkedes af nysgerrighed om lastbilens interimistiske skranke, hvor en velvoksen blå og gul Minion-tøjbamse byder én velkommen.

Jeg betragter smilende originaliteten og det skønne farvekaos, mens jeg gumler på saftspændte hindbær og jordbær-tern, som jeg har købt hos en ældre kvinde. Det bugner af frisk frugt i hendes bod – behændigt arrangeret i portionsplastikbøtter til hurtigt salg.

Oppe over mit hoved bevæger svævebanens kabiner sig stødt over floden og op over de tætte labyrinter af brostensgader, lag på lag-huse og ældgamle kapeller med kegleformede spir.

Endestationen er klippetoppen bag byen med fortet og Georgiens Moder – et kæmpemæssigt aluminiumsmonument af en kvinde i georgisk nationaldragt, der med værdig mine stoisk våger over byen.

Joh, sjælen såvel som øjnene fråser i farver, former og finurligheder i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Selvom det måske ikke lige er dette lille land i Kaukasus, der først popper op i hovedet på én, når ferien skal planlægges, så er det værd at overveje. Georgien er nemlig et mangefacetteret land og interressant at udforske.

Møde mellem øst og vest

På den anden side af floden troner en lille vindblæst kirke majestætisk på en klippe. Da jeg har iført mig et skørt fra en papkasse ved indgangen, åbenbarer der sig et ældgammelt kirkerum med gyldne ikoner.

Georgien er, sammen med nabolandet Armenien, det land i verden, der først tog kristendommen til sig, så religionen her kommer i en meget oprindelig og autentisk form. 

Georgien er en tidligere sovjetrepublik, og var før det også underlagt russisk herredømme, så især arkitekturen bærer præg af Rusland, men også europæisk stil mikset med typisk georgisk. Det er det, der gør Georgien til et virkelig interessant sted, samtidig med at jeg bare føler mig godt tilpas sammen med befolkningen. De er venlige og imødekommende. Jeg nyder at gå og studere de gamle kirker og slå en sludder af med de lokale, hvad enten det er konen i frugtboden eller receptionisten på mit hotel.

Men hvad er Kaukasus generelt for en størrelse? Jo, Georgien er en del af det kaukasiske område, der omfatter Armenien, Aserbajdsjan, det sydlige Rusland og en mindre del af det nordlige Iran.

Kaukasus er især kendt for naturen med sine enorme bakkede skovområder og store sletter, hvor små stenkirker balancerer på fjerne bakketoppe. Georgien er også populær for sin rige madkultur, og hvad der måske er mindre kendt; landet er attraktiv som vinland. Georgiske vine er i høj kurs.

Mens jeg vandrer omkring i Tbilisi, opdager jeg hurtigt, at det er meget kosmopolitisk by, selvom den ikke virker specielt hovedstadsagtig. Den har mere stemning som en hyggelig provinsby. Masser af internationale mennesker rejser og bor her dog, men selvom madscenen er international, så holder de lokale stolt fast i deres traditionelle cuisine.

Tbilisis mange smage

Jeg går forbi et væld af skønne sandwichbarer, konditorier med overdådigt pyntede kager og bagerier, hvor den liflige duft af friskbagt brød kommer mig i møde. Mange af de små kulinariske pudsigheder findes dog i simple boder.

Tag nu for eksempel en georgisk specialitet som Khachapuri. Der er mange varianter af denne ret, men grundlæggende er det et brød med sprøde kanter med en form for oste- og æggesovs i midten. Det er Georgiens svar på en oval Deep Pan-pizza og udgør et helt måltid.

Khachapuri er et must at prøve i Georgien, og mange bagerier og boder har dem. En anden delikatesse er georgiske dumplings kaldet khinkali; små dejpakker med kød- eller svampefyld, der typisk serveres som forret.

En anden meget brugt forret er stegte afkølede ruller af blød aubergine med forskelligt fyld. Til hovedret er Chakhokhbili en lækker og mættende spise. Det er en krydret stuvning med tørstegte kyllingestykker i en fyldig tomatsovs tilsat grøntsager og urter og afsluttet med et grønt drys.

Det tager mig ikke ret mange gåture i Tbilisi, før jeg finder min favoritcafé. Den hedder Café Leila og har den fedeste mest eksotiske udsmykning, der faktisk leder tanken lidt hen på Mellemøsten og Osmannerriget. Hvad der gør stedet endnu mere specielt er, at den eksisterede i Sovjettiden. Der var det en slikbutik. Den unge mand, der serverer min kaffe, fortæller mig, at hvis jeg spørger de ældre borgere i Tbilisi, så vil de kunne huske, at de som børn kom i butikken for at snolde sødt.

Café Leila ligger i lidt af en kunstnergade få skridt fra det skæve klokketårn og en de mange ældgamle kirker. Gadens husmur knopskyder med farvestrålende malerier, der er til salg. Jeg tilbringer timevis på Café Leila med at skrive, drikke kaffe og spise kage. Deres skønne linsesuppe giver mig også varmen på en grå regnvejrsdag, hvor jeg har været ude og besøge en af de små afsides klippekapeller.

Kunst og termiske bade

Det, der gør Georgien til noget særligt, er netop det historiske, kulturen og det iøjnefaldende miks af kaukasisk, russisk og et stænk europæisk. Landet har en over 5.000 år gammel historie og er altid blevet anset for at være et knudepunkt mellem øst og vest. Her mødtes Europa og Asien.

Som et af de ældste kristne riger med en historie tilbage til omkring år 327 e. Kr., har Georgien haft en særlig betydning i forhold til den kristne religion. Jeg interesserer mig for mikset mellem de kulturer, som Georgien har været under indflydelse af, så kigger derfor inden for i byens Art Palace.

Art Palace har til huse i et gammelt, yndefuldt palads i nærheden af togstationen. Her er landets kulturhistorie vist frem i form af smukke malerier, porcelæn, klassiske møblementer og nipsting. Det er et godt sted at blive klogere på Georgiens historie og finere kunst.

Som afslutning på mit ophold i Tbilisi beslutter jeg mig for at prøve noget, som de lokale elsker at gøre. Nemlig at gå i termiske svovlbade i byens historiske Abanotubani-distrikt. Badene kommer i lidt forskellig udgave og prisleje, men fælles for dem er, at folk slapper af i dejligt varmt vand med naturlige mineraler, der skulle være gunstig for såvel gigten som humøret.

Jeg har udset mig et smukt badehus med en facade i ægte persisk stil med blåmønstrede kakler. Mens jeg forsvinder saligt ned i det omkring 40 grader varme vand, lover mig selv snart at tage til Tbilisi igen.historie, der delvist kan dateres tilbage til det syvende århundrede.

Coverbillede: Anette Lillevang Kristiansen

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 28. marts 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste storbyferie? Find flere artikler her