Madeira: Hvaler, gourmet og adrenalin på Europas blomsterø

Den lille atlanterhavsø Madeira lokker med alt fra aktiv ferie til kulinarisk forkælelse – og en overraskende version af guacamole.

»Her kører vi downhill med vores erfarne gæster,« fortæller Nuno Lois, der er vores mountainbikeguide de næste par timer.

Vi kigger op på en smal kløft med klipper på begge sider samt store sten og rødder på tværs af sporet.

Faldprocenten er skræmmende, og vi husker Nuno på, at vi er tilmeldt familieturen.

Men det har han helt styr på, og han leder os videre ind i skoven, hvor vores cykelrute følger en af de gamle vandingskanaler – en levada – og her er det ideelt at cykle.

Der er ingen motoriseret trafik, stigningsprocenterne er minimale, og der dukker hele tiden spektakulære udsigter op.

Nuno fortæller levende om arbejdet med at konstruere levadaerne, og det var ofte en livsfarlig opgave.

Flere vandkanaler er hugget ind i siden på de lodrette klipper, og under etableringen havde man kun økser og klatrereb til rådighed.

Mange omkom undervejs, og indtraf en fatal ulykke på et særligt ufremkommeligt sted, kunne man ikke altid bjærge liget.

I stedet blev præster nødt til at klatre op med et reb, så de – frit hængende i flere hundrede meters højde – kunne forestå en enkel ceremoni.

Det var ikke en opgave, der var rift om.

Vi laver flere stop langs ruten. Ét sted vælter vandet ud over et klippefremspring højt oppe, et andet sted har invasive eukalyptustræer fortrængt al anden vegetation.

»Da vi importerede eukalyptustræerne for mange år siden fra Australien, glemte vi at få koalaerne med,« smiler Nuno.

»Uden dem er balancen gået tabt, og det ser vi i dag.«

Vi holder picnic på en lille åben plads, hvorfra der er udsigt til Atlanterhavet.

I tågedisen mod øst ser vi konturerne af naboøen Porto Santo, på bølgerne stævner et krydstogtskib ud, og lysten til en dag på havet trænger sig på.

Hvalsafari og delfiner

Allerede efter ti minutters sejlads er der bid.

En kilometer fra kysten ser vi pludselig en sky af damp, der stiger lodret op fra havet. Og ganske rigtigt – en stor, flot brydeshval kommer op til overfladen for at trække luft.

Den giver sig god tid og er tilsyneladende uanfægtet af, at flere både har samlet sig, så gæsterne kan nyde synet af det majestætiske dyr.

Whale-watching er en af de mest populære aktiviteter på Madeira.

Talrige bureauer tilbyder sejlture på Atlanterhavet, hvor man i store katamaraner eller små, hurtige RIP-både stævner ud for at se havets giganter tæt på.

For at optimere turene sidder spottere på land med kikkerter og dirigerer bådene hen, hvor der er krusninger i havoverfladen.

Og »vores« brydeshval er slet ikke færdig. Med regelmæssige mellemrum kommer den op for at trække vejret, inden den igen forsvinder i dybet for at finde føde.

Dens tænder er erstattet af lange barder, som filtrerer vandet, så hver gang hvalen fylder gabet med vand, hænger føden, der primært består af fisk, plankton og skaldyr, fast i barderne.

Mødet med et af verdens største dyr er overvældende, men også næste stop på havet er fascinerende.

Nogle kilometer længere væk fra kysten sejler vi ind midt imellem en flok delfiner.

I stedet for at flygte, viser de sig at være legesyge, og de lader langsomt ryggen glide op over havoverfladen i langstrakte buer, mens der på båden knipses løs fra talrige kameraer.

Sejlturen, som på alle måder er en uvant oplevelse, slutter med, at vi ankrer op nogle hundrede meter fra kysten.

Mens nogle bestiller kølige drinks i baren, hopper andre af bådens gæster på hovedet i Atlanterhavets tempererede bølger.

Ren velvære.

Botanik og frø fra Afrika

For en outdoor- og naturelsker byder Madeira på næsten alt.

Bortset fra høje bjerge og muligheden for at løbe på ski, lokker den lille Atlanterhavsø med alt fra frodig natur og smukke scenerier til udfordrende aktiviteter.

På land kan man blandt andet dyrke canyoning, paragliding, mountainbiking og vandring, mens havet indbyder til dykning, kajakture og surfing.

Og søger man skønhed, finder man det til overflod i hovedbyen Funchals botaniske haver.

»Der er en kolossal diversitet i øens flora,« fortæller vores guide, Rubina.

Vi er på tur i et af Funchals mange smukke parkanlæg, og hun udpeger både øens oprindelige træer og planter samt dem, der er kommet hertil ad omveje.

»Når scirocco-vinden blæser fra Afrika, føres små frø over Atlanterhavet og lander her,« fortsætter Rubina.

»Sommerfugle, der er i stand til at flyve flere tusind kilometer, fører også frø med, og de mange søfarere, der gennem historien har lagt vejen forbi, har ligeledes bragt eksotiske planter til øen.«

Og resultatet er overvældende. Madeira er i dag et overflødighedshorn af blomster, frugter, planter og grøntsager.

Man dyrker blandt andet papaya, mango og avocado, bananer eksporteres i stor stil, og hver sommer afholdes øens berømte blomsterfestival.

Madeiras titel som »Blomsterøen« er fuldt fortjent, og slentrer man gennem Funchal, er det en nydelse at lægge vejen forbi nogle af de grønne oaser, hvor der er ro, og en sødlig du fylder luften.

Fra sabelfisk til belugakaviar

»Værsågod, nyd vores signaturret!«

Vi har sat os ved baren, der i hesteskoform omkranser køkkenet, og her kan vi følge med i kokkenes arbejde med at skære, stege, pynte og anrette.

På tallerkenen ligger et stykke sabelfisk, som er drysset over med sprøde de mandelflager og anbragt på en bund af bananguacamole.

Der er tale om Madeiras måske berømteste ret, som samtidig er repræsentativ for øens overflod af råvarer – i havet svømmer fisk, der er sjældne på vore breddegrader, og i den vulkanske jord gror et væld af eksotiske frugter og grøntsager.

De næste par dage tjekker vi øens køkken ud. Mangfoldigheden er stor, og der venter mange overraskelser.

Søger man haute cuisine, er flere af øens gourmetrestauranter et besøg værd.

En af aftenerne stifter vi bekendtskab med rå rejer samt belugacaviar, der sammen med tangsalat er anrettet i en let skum, som indeholder små karamelliserede peanuts.

Ledsaget af en mousserende vin fra Douro-distriktet går smag, anretning og nydelse op i en højere enhed.

I Funchals gamle bydel har en restaurant specialiseret sig i at nyfortolke gamle retter, blandt andet den portugisiske klassiker acorda, der før blev betragtet som husmandskost.

Vi får den serveret som en cremet suppe med hvidløg og timian samt en rå æggeblomme, og med et glas halvsød madeira glider den hurtigt ned.

En anden restaurant arbejder med stort held på at fusionere portugisisk seafood med det asiatiske køkken.

En af anretningerne består af rå tun, som er friskfanget i Atlanterhavet, og den serveres – med inspiration fra Japan – med soja, sesam, ingefær og revet lime.

Selv om fiskeretter ofte fylder godt på restauranternes menukort, byder øens køkken også på okse- og svinekød samt fjerkræ, og flere og flere restauranter tilbyder vegetariske alternativer.

Et helt kapitel for sig er Madeiras desserter. Queijadas er små, søde tarteletter med hytteost, sukker samt æg, mens bolo de mel er en honningkage, der traditionelt serveres til jul, men kan spises hele året.

Populær er også den lækre passionsfrugtbudding, der fungerer perfekt som en let afslutning på et måltid med mange retter.

Med jeep på smalle bjergveje

På venstre side af den smalle vej går klippen stejlt op, mens det på den anden side går nærmest lodret ned. Og autoværnet, der skal sikre os mod at køre ud over kanten, er højst 40 centimeter højt.

Vi er på vej mod Madeiras nordkyst i jeep, og vores chauffør har fravalgt den hurtige vej, der går gennem en række tunneller.

I stedet har han valgt en panoramatur ad smalle bjergveje, der byder på stejle passager samt hårnålesving, og mens vi nyder udsigten allermest, kommer en varevogn kørende imod os.

At to køretøjer er i stand til at passere hinanden her, virker naturstridigt.

Men med vores jeep i yderste position og med skræmmende kig ned i afgrunden lykkes det til sidst.

Heldigvis har vores chauffør valgt rigtigt.

Ved at bevæge os ind i landet oplever vi afsidesliggende steder, hvor de lokale stadig udfører markarbejdet med håndkraft, og vi besøger nogle af de gamle stråtækte landarbejderhuse, hvor man førhen gennede dyrene ind i underetagen, så de om vinteren kunne afgive varme til etagen ovenover.

Et sted viser urene på et kirketårn to forskellige tidspunkter – dels lokal tid, dels den aktuelle tid i Venezuela, da mange af Madeiras beboere har sydamerikanske rødder.

Selv om turismen står for en meget stor del af Madeiras indtægter, er der noget uspoleret over øen.

Kysten er ikke plastret til med vandlande og forlystelsesparker, og man fornemmer en høj grad af autenticitet.

Kombineret med de talrige muligheder for fysisk udfoldelse, de rekordmange solskinstimer samt muligheden for at tage på opdagelse i øens køkken er det ikke overraskende, at Madeira ved den sidst afholdte World Travel Awards blev kåret som verdens bedste ø-destination at rejse til. For ellevte år i træk.

Coverbillede: Carlos Gouvia

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 20. juni 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Portugal? Find flere artikler her