Abbaye des Vaux-de-Cernay: Fra fransk kloster til luksusresort

Det næsten 900 år gamle Abbaye des Vaux-de-Cernay sydvest for Paris er blevet forvandlet til et gennemført country house-univers med gamle stenmure, flydende padelbaner og lange aftener foran pejsen.

På klostreret Abbaye des Vaux-de-Cernay, skjult mellem skove og små landsbyer i Chevreuse-dalen sydvest for Paris, har munkeceller, stengange og historiske saloner fået selskab af Dior-inspirerede interiører og flydende padelbaner.

Det er ikke en provokation, men en del af en nøje koreograferet fortælling om et moderne liv på landet. For Abbaye des Vaux-de-Cernay er ikke et klassisk luksushotel i traditionel forstand.

Der er ikke tjenere med hvide handsker og diskret distance. Det er snarere en veliscenesat fantasi om det gode country house-liv med både historie, hygge, wellness, social stemning og perfekte omgivelser på én gang.

Det tidligere kloster blev grundlagt i 1118 og fungerede i århundreder som cistercienserkloster, før det efter den franske revolution blev forladt og overladt til forfald.

I slutningen af 1800-tallet blev stedet reddet af baronesse Charlotte de Rothschild fra den kendte Rothschild bankfamilie.

Hun restaurerede bygningerne en efter en, tilføjede yderligere bygninger og forvandlede det til et romantisk landsted.

I dag er det Paris Society, en hospitality-gruppe, som står bag nogle af Paris’ mest scenografiske restauranter og hoteller, der har overtaget klosteret.

Ankomst til et andet univers

Allerede ved ankomsten ligner Abbaye des Vaux-de-Cernay næsten en filmkulisse.

Efter små landsbyveje gennem Chevreuse-dalens skovområder åbner landskabet sig pludselig, og for enden af den lange grusvej rejser den enorme klosterbygning sig mellem træerne med spir, stenmure og ruinen af den gamle kirke.

Jo tættere du kommer, jo mere dramatisk virker stedet. 

Rundt omkring på området slynger små stier sig mellem søen, skovområderne og de historiske bygninger, og på indkørslen passerer du gæster på hotellets mørkegrønne cykler med kurve på styret.

Allerede inden check-in fornemmer du, at stedet er skabt som et lille univers, du skal gå på opdagelse i snarere end bare som et hotel, man overnatter på.

Inde bag de historiske facader har Cordélia de Castellane, kunstnerisk direktør for Dior Maison, stået for indretningen og resultatet balancerer et sted mellem engelsk landsted og excentrisk parisisk lejlighed.

Inspirationen fra klassiske britiske landsteder mærkes overalt i de tunge tekstiler, blomstrede mønstre, mørke træsorter og lag på lag af antikviteter, bøger og kunstgenstande, der får rummene til at fremstå beboede fremfor iscenesatte. 

Der er frynser, skæve lamper og saloner, der er indrettet til at få gæster til at synke ned i sofaerne med et glas vin og blive hængende lidt længere end planlagt.

Det er varmt og bevidst overdrevet på den måde, som den franske hotelgruppe Paris Society er kendt for. 

Også værelserne føles mere som private gemakker end klassiske hotelværelser.

Nogle er indrettet med blomstrede tapeter, tunge sengegardiner, antikke skriveborde og lag på lag af puder og tekstiler, mens andre folder sig ud som egentlige suiter med separate opholdsrum, pejse, fritstående badekar og udsigt over søen eller haven.

Ingen rum virker helt ens, og overalt har man bevaret noget af klosterets særlige karakter med skæve vinkler, gamle træbjælker, smalle trapper og finurlige kroge.

Mange hoteller med historiske rammer bliver hurtigt lidt museale. Her er ambitionen det modsatte. Abbaye des Vaux-de-Cernay skal leves i.

Spa i stalden

Et par dage på Abbaye des Vaux-de-Cernay er passende.

Det er en perfekt forlænget weekend i det franske, fordi dagene hurtigt flyder sammen i en særlig rytme mellem aktivitet og total dovenskab.

Fra morgenstunden fordeler gæsterne sig mellem søen, spaen, tennisbanerne og de mange aktiviteter omkring området. 

Små overraskelser dukker hele tiden op. Ponyerne Jolly og Oswald græsser i de grønne områder som en del af stedets næsten eventyrlige country house-æstetik.

I de tidligere staldbygninger gemmer sig hotellets spa, hvor atmosfæren er rolig og her dufter af træ, urter og varme olier, mens du kan rotere mellem sauna, hammam og behandlingsrum. 

Udenfor er den elegante pool, hvor du kan nyde de lange, varme franske sommerdage mellem liggestole og badekåber med udsigt til skovområderne.

Ved siden af ligger fitnessområdet og hotellets ret imponerende biograf, hvor der står skåle med popcorn og slik klar foran store fløjlssæder og et kurateret udvalg af klassiske film. 

De flydende padelbaner er måske den mest præcise illustration af hele stedets identitet.

De to baner flyder på søen i kontrast til den gamle bygning, omgivet af skov og gamle stenmure, så kampene udspiller sig med udsigt til det enorme klosterkompleks på bredden. Mens nogle spiller, hænger andre ud langs søen med cocktails.

Morgenmad i munkesalen

Måltiderne er en stor del af oplevelsen på Abbaye des Vaux-de-Cernay, og restauranterne og barerne er små selvstændige verdener med hver deres tempo og stemning.

Om morgenen er der stille i Le Réfectoire des Moines, hvor morgenmaden serveres under de hvælvede lofter i den gamle munkesal.

Senere på dagen samler gæsterne sig ofte ved James’ Bar, hvor folk sidder på terrassen i haven med udsigt til den gamle kirkeruin og parken omkring.

Her glider eftermiddagene langsomt over i aperitif med cocktails, små retter og stedets overdådige signaturservering: et fotogent serveringsfad på fod fyldt med pommes frites. 

Om aftenen er der forskellige muligheder. I L’Auberge er atmosfæren varm og landlig med klassiske franske retter, tætpakkede borde og et middagsselskab, hvis stemning langsomt udvikler sig i takt med, at vinflaskerne tømmes.

Andre søger mod Les Chasses, hotellets mere elegante restaurant, hvor mørkere træsorter, dæmpet belysning og mere traditionelle serveringer giver aftenen en anden ro.

Fælles for stederne er, at ingen virker optagede af at skynde gæsterne videre. Folk bliver siddende længe, bestiller en ekstra flaske vin eller driver videre mod barerne senere på aftenen.

En kort cykel- eller gåtur fra hovedbygningen ligger La Ferme, hvor klosterbygningens gotiske dramatik bliver afløst af små gårdbygninger, marker og indhegninger med geder, æsler og får.

Her samles mange gæster omkring La Trattoria, hotellets mere uformelle italienske restaurant, hvor stemningen minder mere om lange familiemiddage end klassisk hotelrestaurant.

Store pizzaer, trøffelpasta og vin på bordene får folk til at hænge indtil langt ud på aftenen, mens børn løber rundt mellem bygningerne udenfor.

Selve klosteret er det mest særlige ved opholdet. For selvom stedet i dag rummer spa, restauranter, pool, biograf og aktiviteter omkring søen, er det stadig en vild oplevelse at tilbringe et par dage i et næsten 900 år gammelt cistercienserkloster.

Overalt mærker du bygningernes historie i de enorme stenmure, de høje lofter og den særlige ro, der opstår i så gamle bygninger. 

Man kan uden problemer fylde dagene med padel, cykelture, robåde og wellness, men noget af det bedste ved Abbaye des Vaux-de-Cernay er egentlig bare at komme ned i gear.

At sidde i James’ Bar med en bog foran pejsen, drikke afternoon tea med udsigt til kirkeruinen og bestille en cocktail sidst på eftermiddagen, mens solen langsomt forsvinder over søen.

Midt mellem gamle stenmure, lange middage og stille morgener lykkes det Abbaye des Vaux-de-Cernay at få et næsten 900 år gammelt kloster til at føles overraskende levende.

 

Coverbillede: Abbaye des Vaux-de-Cernay

FRI var inviteret af Abbaye des Vaux-de-Cernay, der ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 20. juni 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Frankrig? Find flere artikler her