På et krydstogt med Hurtigruten til øgruppen Svalbard højt mod nord kan man opleve alt fra gamle minebyer og store gletsjere til hvaler, hvalrosser – og isbjørne, hvis man er heldig.
Guiden fører os i små grupper fra udkanten af en lille bebyggelse og ud i et åbent landskab på en sti langs Kongsfjorden.
I fjordens fjerne ende kan vi se to enorme gletsjertunger, der løber ned ad bjergene og munder ud i knejsende vægge af is.
Guiden går forrest med et ladt gevær over skulderen, en skræmmepistol i bæltet og en kikkert om halsen.
Vi er i isbjørneland, og her tager man ingen chancer. Bare få dage forinden er der blevet spottet bjørne i området.
Efter en kort gåtur er vi fremme ved et 35 meter højt jerntårn, som har en særlig historisk betydning.
Det var nemlig herfra, den berømte norske opdagelsesrejsende Roald Amundsen for præcis 100 år siden tog afsted med et luftskib og som den første nogensinde fløj over Nordpolen. Tårnet blev brugt til at fortøje luftskibet inden afrejsen.
Vi befinder os i Ny-Ålesund på 79 grader nordlig bredde i øgruppen Svalbard – kun 1.200 kilometer fra Nordpolen.
Den særlige placering har i århundreder tiltrukket eventyrere, forskere og lykkeriddere.
Allerede i 1600-tallet besøgte hvalfangere Kongsfjorden, men Ny-Ålesund blev først etableret i 1916 som en mineby af et norsk kulkompagni.
Minedriften stod på i årtier, men stoppede i 1960erne, og siden har forskning været omdrejningspunktet i den lille bebyggelse.
Ny-Ålesund har kun lidt over 30 faste beboere og er det nordligste sted i verden, som er fast beboet.
Om sommeren vokser indbyggertallet dog til op mod 180 personer, når videnskabsfolk fra hele verden strømmer til for at forske i alt fra klimaforandringer og gletsjere til atmosfæriske forhold og marinbiologi.
De første turister
Både historien, forskningen og naturen gør Ny-Ålesund til et særligt sted.
Vi er sejlet hertil med krydstogtskibet »MS Midnatsol« på et togt til Svalbard og Nordnorge, og allerede under indsejlingen spottede vi flere vågehvaler omkring skibet.
Vi holdt også øje med strandene inde på land, hvor man ofte kan se isbjørne.
Blot en uge forinden, da søsterskibet »MS Trollfjord« var på besøg, var der set tre isbjørne omkring byen og passagererne måtte af sikkerhedshensyn vente flere timer, inden de kunne gå i land.
Så »heldige« er vi ikke, men til gengæld har vi god tid til at udforske den lille bebyggelse, som rummer flere historiske huse – heriblandt verdens nordligste posthus.
Vi besøger også Ny-Ålesund Museum, som ikke syner af meget udefra, men viser sig at være en guldgrube af spændende historier om minedrift, opdagelsesrejser og forskning fortalt i billeder, tekst og video.
Vi lærer blandt andet, at turismen i Svalbard begyndte allerede i 1930erne, hvor flere krydstogtskibe fra Europa besøgte Kongsfjorden.
Det gav ideen om at etablere et hotel i Ny-Ålesund, og i 1939 åbnede Nordpolhotellet for gæster.
Den kendte danske diplomat Henrik Kauffmann var blandt de første, fremgår det af gæstebogen, hvor Kauffmann begejstret skrev om »herlige og uforglemmelige dage« på hotellet.
Nordpolhotellets historie blev dog kort, for Anden Verdenskrig satte en stopper for turismen i Svalbard, men bygningen ligger her stadig og bruges i dag som bolig for forskere.
På vores tur gennem Ny-Ålesund når vi ud til »bygrænsen«, hvor besætningsmedlemmer med kikkerter holder nøje øje med, om der skulle være isbjørne i det vidtstrakte landskab.
Fra højdedraget kan de observere bjergsiderne og sandbanken nede ved fjorden, hvor 20-30 sæler har taget ophold – som en fristende buffet for en sulten isbjørn.
På vandretur i bjergene
Risikoen – eller chancen – for at møde en isbjørn gælder over hele Svalbard.
Også i øgruppens hovedby, Longyearbyen, hvor langt hovedparten af Svalbards 3.000 indbyggere bor.
Det er her vi indleder vores rejse med et tre dages ophold, inden vi går ombord på »MS Midnatsol« og sejler op til Ny-Ålesund.
Longyearbyen er grundlagt som en mineby og den sidste mine blev lukket så sent som i 2025.
I dag står de gamle trætårne fra minens kabelbaner tilbage i landskabet og minder om en svunden tid.
Turisme er blevet Svalbards nye hovedindtægtskilde, og det vrimler med rejsende fra hele verden i Longyearbyen, hvorfra det er nemt at udforske øgruppens særegne natur.
Vi tager på en vandretur i bjergene lige uden for byen med Svalbard Wildlife Expeditions og guiden Leia, der er en ung norsk kvinde, som fører vores lille gruppe op over et højdedrag med et farveflor af vilde blomster og videre stejlt op til en fjeldtop.
Som reglerne påbyder ved al færdsel uden for selve byen, er Leia bevæbnet med både skarpladt riffel og skræmmepistol.
Så sent som i 2020 blev en hollandsk campist dræbt af en isbjørn på byens campingplads.
Pladsen, som vi har udsigt til, er siden blevet indhegnet med elektrisk hegn.
Vi møder ikke andet end et fredeligt rensdyr på vores vej, men fra fjeldtoppen har vi et fantastisk vue over byen, det øde landskab og gletsjere, der lyser op i solen.
Vi tager også på en sejltur med en hybridkatamaran ind i Billefjorden.
Sejlture langs Svalbards kyster er en af de nemmeste måder at opleve dyrelivet på, og vi håber selvfølgelig, at turen vil byde på synet af en isbjørn eller en hvalros.
I første omgang ser vi kun masser af havfugle – heriblandt farverige søpapegøjer – men da vi sejler tættere på kysten, spotter vi flere græssende rensdyr, og pludselig er der noget stort inde på stranden.
Det er en hvalros, der ligger og slår mave – noget de kan gøre i op til et par uger – og den lader sig overhovedet ikke forstyrre.
Længere inde i fjorden dukker der 10-12 hvidhvaler op foran skibet og kaptajnen slukker motoren og lader skibet drive helt tæt på flokken.
Vores destination er Nordenskiöldbreen – en 25 kilometer lang og 11 kilometer bred gletsjer, som vi sejler ganske nær for at opleve iskantens fascinerende blåhvide farvenuancer og de store forrevne formationer af is.
Russerne på Svalbard
Vi passerer også den forladte russiske mineby Pyramiden.
Rusland har drevet flere kulminer på Svalbard, selv om øgruppen hører under Norge.
Det hænger sammen med Svalbards særlige status, som blev fastlagt i en traktat i 1920.
Indtil da var Svalbard et lovløst område, som ikke tilhørte noget land.
Traktaten giver Norge suverænitet over øgruppen, men den forpligter samtidig Norge til at give de lande, der har tilsluttet sig traktaten, lige adgang og rettigheder inden for blandt andet fiskeri, jagt og minedrift.
Rusland har etableret kulminer tre steder på Svalbard, og men driver i dag kun en mine i Barentsburg.
Den russiske mineby har cirka 400 indbyggere, og dem kan vi vinke til, da vi et par dage senere sejler tæt forbi byen under første del af togtet med »MS Midnatsol« op til Ny-Ålesund.
Efter besøget i forskerbyen mod nord sætter vi kursen sydpå, men forinden passerer vi tæt forbi flere store gletsjere i Kongsfjorden.
Og selvom vi ikke når at se det store hvide rovdyr på rejsen, kan vi til gengæld glæde os over synet af adskillige pukkelhvaler på sejladsen gennem Barentshavet mod Nordnorge.
REJSETIPS
Svalbard med Hurtigruten
Hurtigruten betjener den norske kyst fra Bergen til Nordkap med kombinerede fragt- og passagerskibe.
Om sommeren tilbyder rederiet også krydstogter til Svalbard som signaturrejser med all-inclusive mad og drikke ombord, længere ophold i havnene, daglige foredrag og udflugter i land.
Man kan vælge en 15 dages rundrejse fra Bergen og retur med 14 havneanløb – eller kun rejse den ene vej fra Bergen til Svalbard eller omvendt.
Vi fløj til Svalbard og sejlede med den sydgående med anløb af ni havne undervejs – heriblandt Senja og Lofoten i Nordnorge.
Svalbardlinjen betjenes af »MS Midnatsol« og »MS Trollfjord«, som begge er nyligt opgraderede skibe med blandt andet panoramalounge, sauna og fitnessrum.
Forplejningen er en væsentlig del af oplevelsen, og skibene har tre restauranter at vælge imellem: Hovedrestauranten Flora med skiftende buffeter og á la carte, bistrokonceptet Árran samt den arktiske gourmetrestaurant i Røst.
Hurtigruten samarbejder med over 70 lokale producenter i de havne, som skibene anløber, så der er altid friske råvarer om bord.
Hurtigruten tilbyder ophold og en lang række oplevelser på selve Svalbard før eller efter et krydstogt.
Coverbillede: Philipp Hesse
FRI var inviteret af Hurtigruten, der ikke har haft indflydelse på artiklen.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 15. august 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Norge? Find flere artikler her
