Derfor er Sri Lanka Asiens suveræne safariland

Med sine mange nationalparker og rige dyreliv er Sri Lanka et fremragende sted at drage på safari.

Når talen falder på safari med elefanter, krokodiller, leoparder, vandbøfler og andre eksotiske dyr, tænker de fleste uvilkårligt på Afrika.

Men sådan behøver det ikke være.

Inciterende safariture kan opleves mange andre steder i verden, og blandt eksperter er der bred enighed om, at Sri Lanka er det bedste safariland uden for det afrikanske kontinent.

Sri Lanka er da også det land uden for Afrika, der har forholdsmæssigt flest nationalparker.

I et land, der kun er cirka halvanden gang større end Danmark, er der hele 26 nationalparker samt diverse andre naturparker. 

Parkerne ligger relativt tæt, så man kan sagtens opleve nogle stykker på den samme tur.

Det er en god ide, da parkerne godt kan variere i forhold til dyrebestand, bevoksning og besøgstal.

Hvad kan man forvente af safari i Sri Lanka?

Rent teknisk cirka det samme som i mange andre safarilande, hvor man kører rundt i firehjulstrukne terrængående køretøjer med en chauffør ved rattet, som er en mester i at spotte dyrene.

Dyremæssigt er der en del forskel fra Afrika.

I Sri Lanka er der en overflod af elefanter i flere af parkerne, ligesom man blandt andet ser krokodiller, vandbøfler, sjakaler samt et utal af aber og farvestrålende fugle.

Klassiske safaridyr som løver, giraffer, zebraer og næsehorn findes derimod ikke her.

Til gengæld er der gode chancer for at se leoparden, der er både sky og svær at spotte, og som er stjernen i de srilankanske nationalparker.

Leoparden blev set

Vi starter vores safarioplevelser i nationalparken Wilpattu, der ligger i den nordvestlige del af landet.

Med sine 1.317 kvadratkilometer – en smule større end Lolland – er den Sri Lankas største af sin art.

Først bliver vi sejlet over en lille flod, inden det går løs.

Der er færrest dyr tæt på indgangen, så vores chauffør sætter fuld fart på for at få os længere ind i parken.

Han stopper dog jævnligt op for at udpege både små og store fugle, hvoraf mange er særdeles farvestrålende.

Det gælder ikke mindst diverse farvestrålende isfugle og biædere.

Pludselig er jeg heldig at få øje på en kæmpestor krokodille, der ligger halvgemt i græsset ved en lille sø.

Jeg råber op, så chaufføren stopper, og vi betragter det store krybdyr med en blanding af frygt og fascination.

Lidt efter er heldet med os igen.

Vi skramler henad en bumpet jordvej, da noget blå-grønt fylder vejen længere fremme.

Da vi kommer nærmere, viser det sig at være to store påfugle, hvoraf den ene har slået hele fjerpragten ud og fylder hele vejen.

Vores ankomst skræmmer heldigvis ikke påfuglene, så vi får lejlighed til at nyde dem og tage fotos i adskillige minutter, før de går ind i krattet.

Og netop tæt krat er der meget af i Wilpattu.

Lidt for meget, vil jeg mene, da man savner de store åbne vidder.

Til gengæld rummer Wilpattu mange mindre søer, vandhuller og vådområder, hvor der er gode chancer for at se dyr.

Masser af plads

Vores chauffør viser sit værd mange gange – blandt andet da han ser en leopard, der småsover i et buskads.

Den ligger ned på en tyk stamme, og det er intet mindre end fremragende spottet, da vi andre kun kan se den med vores kikkerter.

Leoparden vågner, strækker sig og gaber, inden den atter lægger sig til at blunde.

Vi bliver der i næsten en halv time i håb om, at den vil rejse sig og gå, men uden held.

I stedet besøger vi en nærliggende sø, inden vi vender tilbage til leoparden, og her har vi atter heldet med os.

Vi har kun været der i få minutter, da leoparden rejser sig, ser sig dovent omkring og derefter lusker ud gennem en lysning, før den forsvinder ind i et nyt krat.

Vi ser den blot i et lille minut, men det er al den samlede ventetid værd at se det majestætiske kattedyr i fuld figur ude i solen.

Selv om Wilpattu er Sri Lankas største nationalpark, er der relativt få besøgende.

Heldigvis, for det meste af tiden kører man helt alene rundt og bliver kun sjældent »forstyrret« af andre safaribiler.

Vi nåede at se både elefanter, krokodiller, vandbøfler, hjorte, aber, en leopard, en sjakal, et utal af fugle – parken rummer næsten 150 arter – samt flere andre dyr.

Af dyr som Wilpattu er kendt for, missede vi kun den sky læbebjørn, så alt i alt var nationalparken en fremragende oplevelse.

Kendt og velbesøgt

Yala National Park, der er Sri Lankas næststørste nationalpark, er på mange måder en modsætning til Wilpattu.

Yala dækker et areal på 979 kvadratkilometer, og hvor Wilpattu ligger i den nordvestlige del af landet, finder man Yala i den sydøstlige del.

Yala er den suverænt mest besøgte nationalpark i Sri Lanka.

Populariteten skyldes ikke mindst, at Yala er den nationalpark, hvor der er størst chance for at opleve den ikoniske leopard, som mange turister drager til Sri Lanka for at se med deres egne øjne.

De gode odds skyldes ikke, at det vrimler med leoparder, men grundet de mange gæster har de store plettede dyr vænnet sig til safaribilerne og er dermed mindre sky og lettere at få øje på.

Da vi besøger Yala, går der da heller ikke mere end et kvarters tid, før vores chauffør får en melding over radioen om, at en leopard er spottet. Han sætter straks kursen derhen, men det er der i den grad også andre safaribiler, der gør.

Vi ender således i en kæmpekø, hvor vi venter i 25 minutter for at komme frem til et sted, hvor vi har et minut til at se leoparden, der ligger i skyggen et pænt stykke væk.

Det er ikke ventetiden værd. 

Kort efter gentager seancen sig, inden vi beder vores chauffør om at søge væk fra køinfernoet og den ensidige leopardjagt.

Det viser sig at være en god ide.

Elefant på vejen

Vi søger ind i et andet og mere øde område af parken, og pludselig står der en stor hanelefant på vejen lige foran os, da vi runder et sving.

Den har ikke umiddelbart tænkt sig at flytte sig, og vores chauffør bakker lidt for ikke at være for tæt på den.

Men vi er stadig tæt nok til at få et fremragende syn af den grå kæmpe.

Lidt efter dukker en varan op i græsset til højre for os efterfulgt af et desmerdyr og diverse hjorte.

Eksotiske fugle er der også her masser af – blandt andet ser vi en efter sigende sjælden ugle.

Da vi passerer en sø, ligger en stor krokodille og soler sig, og ude i søen har en stor hvid fugl sat sig på ryggen af en vandbøffel, der er ude i vandet for at køle sig af.

Det er fede klassiske safarimotiver.

Senere kommer vi helt tæt på en lille gruppe elefanter, der har travlt med at spise og stikke snablerne dybt ind mellem grenene på et træ for at finde de bedste blade.

Mens vi betragter elefanterne, løber en ny melding om en leopard ind over radioen, og vi haster afsted.

Denne gang ligger leoparden i et træ et stykke væk og kan ses med en god kikkert.

Fordi vi nærmer os parkens lukketid, er der ikke helt så mange safaribiler, om end vi stadig må holde i kø for at komme til.

Yala har en varieret natur med både åbne landskaber, krat, søer og højt græs.

Samtidig har parken en stor og varieret dyrebestand og ville være det helt perfekte safaristed, hvis blot den ikke var så proppet med biler.

Det ødelægger en del af fornøjelsen med så meget kolonnekørsel, så her burde parkledelsen begrænse antallet af gæster.

Omvendt er Yala på grund af de mange dyr et godt sted til de turister, der kun når en enkelt safaritur på deres rejse til Sri Lanka.

FRI var inviteret af Stjernegaard Rejser og Turkish Airlines.

Coverbillede: Jesper Møller

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 17. oktober 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste rejse til Asien? Find flere artikler her