Julemarked i Colmar: Fransk juleromantik for alle pengene

Alsace har altid været kendt for sine stemningsfulde julemarkeder. Særligt én by gør sig bemærket. FRI er taget et smut til den maleriske by Colmar, der hvert år bliver iklædt et overdådigt juleornat.

Gamle krogede bindingsværkshuse på rad og række, juletræer med en gavebod af blanke glaskugler og guldsløjfer og grangrene sprayet med julesne.

Det er næsten som at bevæge sig rundt i en scene fra julekalenderen Jul i Gammelby – der mangler bare lige, at »sneen drysser ned fra sky,« som der synges i titelsangen.

Vejret er dog køligt, klart solskin og med blå himmel, da jeg besøger den franske by Colmar, der ligger omkring en halv time med tog syd for Strasbourg. 

Den klare skarpe luft bider i næsen, da jeg står af toget og følger strømmen af mennesker, der skal til julemarked i Colmars centrum.

Byen er helt klart et kæmpe tilløbsstykke, når det gælder franske julemarkeder. Selvom Colmar måske står en anelse i skyggen af sin pulserende storebror Strasbourg, så vinder dette lille glansbillede af en by på sin charme, sin indtagende landsbystemning og sin utrolige kreative sans, når det kommer til juleudsmykning.

Det er en ren eventyrby, og det ville nærmest være umuligt at finde mere stemningsmættede og romantiske kulisser til et julemarked. Det fås ganske enkelt ikke mere julenuttet.

Jeg slentrer langsomt gennem de brostensbelagte gader for at nyde den særlige atmosfære. De lokale butiksindehavere hilser og nikker smilende. Det er hen på formiddagen, og folk sidder med en café au lait og en lun croissant udenfor på de små cafeer med et fleecetæppe om benene.

Butikkerne og boderne er så småt ved at åbne og en duft af appelsin, julekrydderier og varm rødvin pirrer éns lugtesans. I modsætning til livlige Strasbourg er her stille, intimt og bare mere småt og lokalt.

Julepynt med wauw-effekt

Alsace er kendt for sine maleriske landsbyer med dusinvis af bindingsværkshuse, og enhver by i regionen har et julemarked. Colmar er dog især kendt for sit rige markedsliv og udsmykning i december, fordi følelsen af at stå lige midt i et ægte gammeldags juleeventyr bliver vækket fuldt til live. 

Naturligvis sætter de gamle brostensgader med sine historiske huse med trævinduesskodder øjeblikkeligt grundstemningen, men de franske byer kan altså noget helt særligt med julepynt. Jeg lægger hurtigt mærke til, at de blandt andet gør meget ud af farvekoordinering, tema og opsætning.

Hver butiksfacade har julepyntet med en bestemt farve eller et hovedmotiv, så det hele stilfuldt går op i en højere enhed. Èt sted matcher farverne i pastelfarvede glaskugler, guld og hvidt, et andet i blå nuancer med sølvstjerner, og et tredje sted stråler hele husfacaden i et væld af store ternede sløjfer og stribede sukkerstokke. 

Det hele er naturligvis understreget af kilometervis af hvide eller farvede lyskæder. Det er virkeligt meget at kigge på, og lige meget hvor jeg næsten vender blikket hen, får jeg øje på et nyt sted med en tårnhøj wauw-effekt.

Dét, som især Colmar kan, når det gælder julepynt og udsmykning, er, at de på en eller anden måde får mig til at føle, at jeg er vendt tilbage til den rigtige juleånd. Min barndoms jul; den ægte varme julestemning fra gamle dage, som er lidt svær at indkredse. Det er lige så meget en følelse, som det er noget fysisk, men de formår at skabe den til fuldkommenhed i Colmar.

Det er som om, det hele bare på magisk vis lægger sig til rette på den smukkeste og allermest julede facon, så selv den mest hårde og juletvivlende sjæl bliver som barn på ny.

Det er netop denne særlige julestemning, der hvert år tiltrækker rejsende fra hele verden til de små byer i Alsace. Colmar går for at være den smukkeste og mest stemningsfulde by i det nordøstlige Frankrig.

Jeg kan kun give dem ret, da jeg står under et træ, hvis grene er oversået med knaldrøde glaskugler og et kridhvidt snedrys. Foran mig drejer et enormt parishjul, så både børn og forelskede sjæle kan få sig en tur op over et julepyntet Colmar.

Mini-Venedig

Colmar har, udover sin julecharme, også et andet særkende: kanaler. Byen har fået kælenavnet »Venedig«, fordi man kan sejle rundt i centrum.

På en af broerne langs kanalen har man slået to fluer med et smæk og lavet juleudsmykningen i kajakker. Store krammebamser i hver sin kajak kigger skælmsk på mig fra et hustag. Huset ligger nede ved kanalerne, og jeg får øje på bamserne fra broen. 

Man kan enten leje kajakker og selv ro rundt eller få sig en sejltur i en flodpram rundt i byen, og se Colmar fra flodsiden. Det er ren idyl, da jeg står og iagttager folk, der roligt kommer glidende under de romantiske broer. 

Et mere malerisk syn end at stå og se folk komme sejlende ad kanalerne med de gamle huse i baggrunden kan man næsten ikke bede om. Flere steder langs vandet er der opsat træplatforme med minijulelandskaber.

Et andet sted har man kreeret en slags julekalender langs kanalen. Hver træplatform har et nummer, der svarer til en dag i december. Platformen kan være pyntet med granguirlander, stjerner og for eksempel et tøjrensdyr med nissehue. Hele herligheden er til sidst drysset over med kunstig julesne for at fremelske den helt rette stemning.

Krydrede delikatesser

Selvom solen har godt fat, og en klar blå himmel stråler foroven, så går folk og skutter sig, og mangt en varm glühwein bliver nedsvælget.

Min nysgerrighed og kolde hænder driver mig ind i, hvad der viser sig at være den store markedshal, Marché Couvert Colmar, ved siden af en af broerne. Det er vist normalt et grøntsagsmarked, men her til jul bugner det af alverdens lækre juledelikatesser.

Jeg stirrer mig sulten på lokale oste, hjemmelavet marmelade, buttede pølser på række, crêpes med Nutella og kager med frugt og nødder. Der dufter også af håndlavet chokolade, konfekt, blød fransk nougat, juleøl og økologisk Alsace-vin, der er kendt over hele verden.

Det er tydeligvis her, de lokale valfarter til og køber de sidste vigtige specialiteter inden jul. Så mødes man med naboer, venner og bekendte og får en sludder og måske en varm krydret forfriskning og noget sødt, inden man ønsker hinanden en glædelig jul og går hver til sit.

Fransk løgsuppe gør godt

Mine kolde ører og kinder samt knurrende mave er ved at trænge til noget varmt at drikke og spise, så jeg går ind på en lille restaurant ved siden af kirken og får stukket et menukort i hånden.

Jeg forelsker mig straks i tanken om en cremet fransk løgsuppe, som jeg forestiller mig må varme godt helt ned i fødderne. I tilgift får jeg et træskærebræt med et rundt eksemplar af Alsace-specialiteten flammkuchen, der er en tynd pizza med valgfri topping af for eksempel bacon, skinke eller champignons drysset over med et lag ost.

Denne særlige form for pizza har mere end 200 års tradition på bagen og er en blanding af tysk og fransk madtradition fra Alsace-området.

Skoldhed løgsuppe og flammkuchen – dét er lige, hvad jeg trænger til efter at have vandret rundt i Colmar og beundret juleudstillingerne.

Det kan godt være en kølig omgang at trisse byen tynd, men heldigvis er der masser af hyggelige steder, hvor man kan gå ind og sætte sig ned og varme sig. Franskmændene selv går jo også meget på café eller på restaurant og hygger sig med hinanden til jul, så det er det ideelle sted at møde de lokale.

Ægte glansbillede-jul

Julemarkederne i Colmar er koncentreret omkring den gamle bydel og kirken, og centrum er ikke større end, at man nemt kan gå rundt og få det hele set.

Jeg følger kanalerne og kommer hen til en gade, hvor koncentrationen af pastelfarvede bindingsværkshuse slår alle rekorder. Her bliver taget adskillige selfier af folk med husene og kanalen i baggrunden. Det er da også et sandt glansbillede af lillebyromantik.

Længere oppe ad de ujævne brostensgader støder jeg på endnu et torv med juleboder og et minitivoli for børnene. Noget, der er sjovt at opleve i Frankrig, er deres karruseller.

Naturligvis er de nyfremstillede, men i gammeldags stil med prægtige heste med malet hovedtøj og guldkvaster, prinsessekareter og borter hængende ned fra loftet. Det leder alt sammen tankerne hen på et rigtigt klassisk tivoli. 

Jeg ender oppe ved et andet torv, hvor et gigantisk juletræ er strategisk placeret lige foran to gamle skæve bindingsværkshuse. Folk flokkes om det for at fotografere træet med hinanden foran. Det bliver bare ikke mere julenuttet og »Jul i Gammelby-agtigt« end i Colmar.

Coverbillede: Anette Lillevang Kristiansen

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 15. november 2025.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Frankrig? Find flere artikler her