Bardolino: Gardasøens bedårende vinby

70’er-nostalgien lever i bedste velgående ved Gardasøen. Men den smukke sø tiltrækker også en ny generation af turister, der søger store gastronomiske oplevelser – for eksempel på vingårdene i den lille by Bardolino.

De store, nye lokaler har højt til loftet og panoramaudsigt over gårdens vinmarker, der skråner ned mod vandet.

Her tager Chiara imod og begynder vinsmagningen med en lækker mousserende udgave af områdets stolthed: Chiaretto di Bardolino, der har fået navn efter byen, vi befinder os i.

Det er en rosé, der passer perfekt til både fisk og lyst kød – og til den blændende smukke solnedgang over Gardasøen, man kan nyde under et besøg på vingården Casetto, der producerer 200.000 flasker vin om året, og som Chiara Brancher er anden generation på. 

Sammen med sin søster, Alessandra, har hun overtaget driften efter sine forældre, der købte gården i Bardolino i 1999.

For fire år siden undergik gården en stor renovering, hvor der blandt andet blev bygget fire nye lejligheder. I år er der kommet yderligere fire til, så man kan nyde vinen uden at skulle køre i bil herfra.

Om sommeren foregår smagningen ude under de gamle oliventræer på terrassen, mens solen går ned over søen, og lyskæder forlænger aftenen, mens lokale vine akkompagneres af oste, salami, oliven og tørret frugt fra egnen.

En ny æra

Jeg har været her før, ved Gardasøen.

Det var midt i 1980erne, hvor den italienske turistmagnets glans allerede var ved at aftage lidt. Siden har søens navn klinget af charter- og masseturisme, men har de seneste år også fået toner af en ny æra, der tiltrækker yngre generationer af livsnydere og foodies.

Jeg er da heller ikke selv tilbage for at genopleve min barndoms campingferie, men for at blive familiær med druer, der på søens østlige side har fået en infusion af frisk, salt søluft og kompleks morænejord fra dengang, en gletscher blev til Gardasøen.

Som nabo til den verdenskendte Valpolicella-dal, der er hjemsted for Amarone- og Ripasso-vinene, er Bardolino en internationalt overset perle, på trods af en produktion på 21 millioner flasker om året. 

Mens Amaronens store fylde har taget verden med storm, er det måske de lidt lettere vine med stor mineralitets tid til at shine i en verden, hvor paletten ser ud til at ændre sig.

Og der har Bardolinos vine bestemt en plads, hvis man er til netop lette, men komplekse vine.

70er-romantik på havnefronten

Hvis man tager til Gardasøens østlige side, skal man stadig regne med tæt turisme på 70er-romantisk manér med isspisende udlændinge, der slentrer langs havnepromenaden eller sidder ude under utallige restaurantbaldakiner.

25 millioner turister besøger hvert år Gardasøen, og her i den lille Bardolino by bor der fast 7.000 mennesker, mens især tyske og østrigske gæster fylder op i feriesæsonen.

De små, hyggelige gader er fyldt med tøj- og tingeltangel-butikker.

Her bliver man straks tiltalt på tysk af ekspedienterne, som er vant til de tysktalende turister – der typisk kører i bil hertil og vender hjem med bagagerummet fuldt af vin. 

For selvom Bardolino er relativ ukendt for danske vindrikkere, har der været produceret vin i området siden 800-tallet, og i dag er der 120 medlemmer af det lokale vinkonsortium, som dækker DOC- og DOCG-vine.

Bardolino ligger i regionen Veneto, ligesom mere kendte byer som Venedig og Verona.

Men modsat den gondoltransporterende kæresteby ved havet ligger lille Bardolino midt i landet.

Alligevel beskriver vinproducenterne området som havende middelhavsklima med vinstokke, der er beskyttet af milde vinde fra søen. »Vores airbag«, som en af producenterne kalder Gardasøen.

Bardolino rummer tre DOC-områder – Montebaldo, Rocca og Sommacompagna.

Rocca ligger tættest på søbredden og giver den mildeste vin, der ifølge det lokale vinkonsortium er tæt forbundet med klimaet.

Det samme gælder Sommacompagna, der ligger lidt mere østligt og væk fra søen og ifølge konsortiet giver en dybere, lidt »genert« vin. Montebaldo, der er et forbjerg til alperne, giver mere frisk vin og er 60 procent afhængig af klimaet og 40 procent afhængig af jordforholdene.

I Bardolino er corvina-druen konge, og hvis man skal opnå en DOC-banderole, skal vinen udgøre 90 procent corvina eller rondinella.

Det gælder også områdets rosé, chiaretto, som primært laves på corvina-druen. Begge druesorter beskrives som »sarte« og gror derfor ofte på pergola-metoden for at beskytte mod solen.

Corvina beskrives desuden som »en grøn fornemmelse«.

Oktoberfest

Har man ikke smagt Bardolinos vine før, men er nysgerrig på den »grønne« fornemmelse, kan man planlægge sit besøg efter årets højdepunkt: vinfestivalen Festa dell’Uva e del Vino Bardolino, der afholdes i oktober.

Her stiller vinproducenterne op langs havnepromenaden og byder på smagsprøver, mens hele byen fester med livemusik, kunst og gastronomiske udfoldelser.

Men man kan også vælge at besøge nogle af de mange vingårde selv, for de fleste har åbent for gæster hele året. 

Man kan for eksempel besøge Chiara og hendes søster på Casetto, der ligger et kvarters kørsel fra byen.

Et typisk besøg begynder med en tur rundt i produktionen efterfulgt af en tasting af tre eller fire vine, der i dag primært eksporteres til Belgien og USA. 

Fra maj til september er det i øvrigt værd at planlægge sit besøg til om onsdagen, hvor Casetto arrangerer picnic på terrassen med vin og livemusik. 

Søstrene er en del af en tendens i Bardolino.

De seneste fem år er der kommet flere unge til i vinbranchen, ligesom kunderne også bliver yngre. Området omkring Gardasøen er blevet et sted for aktiv ferie, som mange turister vælger at kombinere med besøg på en vingård eller tre.

Vinkonsortiet har derfor oprettet en undergruppe for unge producenter under 40 år, hvor mange ligesom Chiara og Alessandra har overtaget familiegården.

I gruppen deler de information om kvalitet, smager hinandens vine, rejser ud i verden, deler deres erfaringer og taler om udviklingen af hospitality-siden. 

Eget ansigt på etiketten

En halv times kørsel fra Bardolino by har advokat Giovanna Tantini slået sig ned som vinbonde på sin families gamle landbrug.

Oprindeligt dyrkede familien både frugt og oliven og druer, som de solgte til andre producenter.

Men Giovanna ville gerne selv producere de traditionelle Bardolino-vine og fik 30 hektar jord af sin far.

I dag producerer hun 60.000 flasker om året – med sit eget ansigt på etiketten.

Vinene kan man smage på en tur med jeep og picnic mellem vinstokkene eller til en mere traditionel tasting af seks vine.

Man kan overnatte i et af to værelser på gården og måske starte næste dag med yoga eller pilates i vinmarken.

Fra den mindre producent Giovanna kan man tage videre til Bardolinos største vinproducent, Guerrieri Rizzardo, der producerer 700.000-1.000.000 flasker om året. 

Navnet er resultatet af foreningen af to adelige slægter, der giftede sig i 1913. I dag drives vingården – der også tæller marker i Valpolicella og Soave – af tredje generation. 

Guerrieri-familien har produceret vin i Bardolino siden 1700-tallet og det er også her, man som gæst kan besøge produktionen, når man besøger den store, velholdte vingård, der tilbyder tastings året rundt.

Vingårdene i Valpolicella og Soave er også åbne for gæster, der vil smage producentens Amarone eller hvidvine, som dyrkes i Soave, og Guerrieri Rizzardo tilbyder også eksklusiv overnatning.

I Bardolino har familien omdannet det århundrede gamle Palazzo Guerrieri til en oase i byen, hvor alle har adgang til en frodig have med cafeer og butikker, mens voksne turister kan overnatte i en af 53 lejligheder i de historiske bygninger, der ligger helt centralt i byen.

Bag cypresserne

Tilbage i renæssancen begyndte rigmænd og adelige at bygge sommervillaer langs Gardasøen, og stedet blev et attraktivt sted at rekreere for eliten.

Vandet, det milde klima, det bølgende landskab og overfloden af lokale lækkerier tiltrak senere flere turister, senest på den østlige side i 50erne. 

Vil man opleve en lille bid af den luksus, der til at begynde med var forbeholdt de rigeste, kan man tage til den lille perle Punta San Vigilio.

Man kan køre dertil, men endnu bedre er det at sejle, for eksempel ved at leje en motorbåd i Lazise, som er en naboby til Bardolino og også klart et besøg værd.

Med motorbåd lander man ved en lille bådebro. Her sidder de første livsnydere allerede ved små caféborde med et glas vin eller en drink, som man forsigtigt må kante sig forbi.

Til højre ligger hotellet Locanda San Vigilio, der tilbage i 1500-tallet var en kro for søens handelsmænd.

Til venstre tårner rækker af cypresser sig op og får tankerne ledt tilbage på romersk storhed. 

Tættere på, når man har betalt 40 euro og passeret de tunge metaldøre til strandklubben, åbenbarer en retroluksus sig i den totalt renoverede Riviera Beach Club, der i 2024 blev overtaget af Giovanni Rana – ham med pastaen, man også finder i danske kølediske. 

En frodig, grøn park bevæger sig i niveauer ned mod søbredden.

På vejen ligger en indbydende pool til venstre, hvor man dagen igennem kan slænge sig på de tykke, røde hynder med en drink i hånden, omgivet af smukke gamle oliventræer.

Til højre ligger fine dining-restauranten, Riviera, der serverer især fisk og skaldyr af høj klasse, akkompagneret af lokale vine. 

Øjnene kan ikke få nok af den klassiske, italienske skønhed, og sjælen er tilfreds og afbalanceret efter en afsluttende dag i Punta San Vigilio.

Coverbillede: Julie Ring-Hansen Holt

FRI blev inviteret til Bardolino af Consorzio Vini Bardolino, der ikke har haft indflydelse på indholdet i artiklen.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 22. august 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Italien? Find flere artikler her