Vild villa i Italien: Ved Comosøen ligger et af verdens bedste hoteller

Engang var den kæmpestore villa ved Comosøen hjem for en rig og indflydelsesrig italiensk familie. I dag er den smukke bygning indrettet som et lille hotel med blot 24 værelser – og kåret til et af verdens bedste.  

»George Clooney bor to landsbyer herfra,« siger kvinden henkastet. Jeg står i et køkken ved Comosøens bred og er ved at lære hemmeligheden bag hjemmelavet pasta.

Hun er i gang med at ordne friske tomater, krydderurter og hvidløg, som skal blive til en skøn pastasauce. Imens fortæller hun nonchalant om sine spontane møder med en af verdens mest berømte mænd. 

Hollywood-stjernen overvejer tilsyneladende at sælge sit hus ved Comosøen, men det har han sagt mange gange før, kan hun berette. Og så blander hun mel og æg til en pastadej, som skal æltes grundigt. 

Jeg er på hotellet Passalacqua ved Comosøen i det nordlige Italien. Og på forunderlig vis indkapsler dette øjeblik alt, hvad stedet handler om. For det er Italien fra sin bedste, fineste og mest glamourøse side.

På verdens top-to

I 2023 blev Passalacqua kåret til verdens bedste hotel. Villaen ved Comosøen tog førstepladsen på The World’s 50 Best Hotels-listen, og placerede sig dermed foran en række af verdens andre ypperlige overnatningssteder. 

Den slags pirrer min nysgerrighed, for hvad er det, dette sted gør bedre end verdens andre fine hoteller?

Det korte svar er, at Passalacqua langt fra er noget ordinært sted at indkvartere sig. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det er det stik modsatte af et almindeligt hotel.

Passalaqua ligger i en stor villa ved Comosøens bred. En smuk bygning i tre etager, der var hjem for familien Lucini-Passalacqua frem til 1890, og som i dag rummer 24 værelser. I denne villa komponerede Bellini to af sine berømte operaer, og alle værelser har navne efter personer i hans værker. Det er derfor jeg nu kan åbne døren til Enriquetta.

Bag døren gemmer sig en drøm af et hotelværelse. Det ser ud præcis, som den slags skal se ud på en eksklusiv adresse i det nordlige Italien. I loftet hænger en lysekrone fra Murano (glaspuster-øen ved Venedig, red.), på stengulvet ligger ægte tæpper, og i hjørnet står et smukt møbel med espressomaskine og dyrt porcelæn. 

Et fjernsyn er diskret skjult bag et indrammet spejl – i en grad så jeg fuldstændig overser det – og badeværelset har marmorgulv, fritstående porcelænsbadekar og bidet. 

Det hele er meget italiensk på den detaljerige og pyntesyge facon. En stil, der velsagtens er den diametrale modsætning til skandinavisk minimalisme. 

På besøg hos din rige ven

Hvor et moderne storbyhotel ofte har flere hundrede fuldstændigt identiske værelser, så er de 24 rum på Passalacqua alle forskellige. De har forskellig størrelse, forskellig indretning, forskelligt udtryk. Fordi det her sted som udgangspunkt var en bolig, og aldrig tænkt som hotel. Før i 2018, hvor den lokale hotelfamilie De Santis overtog villaen.

Den hjemlige stil fortsætter i de andre rum. Dagligstuerne er indrettet med sofaer og bogreoler, og køkkenet er en del af huset på samme måde som i et familiehjem. Passalacqua har holdt fast i idéen om, at køkkenet er en del af villaen, så om morgenen er jeg ude at hente morgenmad blandt gryder og pander, mens der bliver lavet mad ved det store komfur. 

Jeg kan bedst beskrive det som at være på besøg hos en meget rig ven. Hvis man altså har sådan en, og den rige ven tilfældigvis har et kæmpe hus ned til vandet i et af de mest eksklusive områder i verden. Men jeg tror du forstår, hvad jeg mener. Det er følelsen af at være i et fornemt, italiensk hjem, hvor der bliver lavet mad i køkkenet, og vi spiser i dagligstuen. 

Men nu vokser træerne jo ikke ind i himlen. For det regner. Det har det faktisk gjort to dage i streg. Det er jeg lidt træt af, når jeg nu er taget til Comosøen for at tjekke et af verdens bedste hoteller ud. Min drøm var at sidde udenfor på den skønne terrasse og nyde det søde italienske liv, men jeg er landet midt i et uvejr af dimensioner. 

Normalt ville jeg bande den slags langt væk, men for en gangs skyld forholder jeg mig rolig. For faktisk er det når vejret er værst, at det er allerbedst med et lækkert hotel, hvor man kan bruge samtlige faciliteter. 

Det søde driverliv

Italienerne har et skønt begreb, der hedder »dolce far niente«, som betyder noget i retning af »det søde ved at lave ingenting«. Passalacqua synes at være skabt i den ånd. Det er afslapning, velvære, god mad og hyggestunder. 

Villaen ligger på en skråning ned til Comosøen, og i ly af regnen søger jeg ned i hotellets underjordiske gange fra gammel tid. Gangene er blevet fikset, men her er kun dunkel belysning, og der hænger stadig lidt fugt i luften. Gangene fører ned til et spa, som er godt gemt for nysgerrige blikke, med dampbade og indendørs pool. Det er næsten et eventyr i sig selv at gå herned.

Om aftenen har jeg aftalt at spise en god middag på hotellet. Jeg sætter mig til rette i sofaen i en af stuerne og gør klar til det store italienske måltid. I køkkenet har de tænkt sig at køre både snacks, forretter, en pastaret, pighvar, oste og så da også lige en dessert. 

Det er en ordentlig omgang, men er du gal, det smager godt! Den ene tallerken er bedre end den næste, og det hele bliver parret med fine italienske vine. Jeg er ved at falde i svime over en portion hjemmelavet pasta med røget citronsauce og en stor skefuld caviar på toppen. Wauw!

Kunsten at lave ingenting 

Efter en god nats søvn fortsætter det. Både regnen og de store oplevelser fra køkkenet. Jeg var blevet advaret om, at morgenmaden på Passalacqua er noget særligt, men jeg var alligevel en smule uforberedt på, hvor vild en opsætning det er.

En stue er sat af til brød, kager og lokale oste. Alting er af tårnhøj kvalitet. Ude i køkkenet står den salte del af buffeten med skinker, pølser og en hjemmebagt tomat-tarte tartin. Normalt er tarte tartin en sød tærte med æbler, men her er den lavet med Italiens søde og smagfulde tomater, og det er fuldstændig genialt. 

I midten af det hele står kokken og tilbereder æg til gæsterne ved det enorme komfur. Hun er en italiensk madmor af den fineste slags, du ved, typen der både betjener blusset, taler med hænderne og laver skøn mad samtidig.

Selvfølgelig får jeg spist alt for meget, og jeg er langt fra den eneste. Vi er en del, som beslutter os for at hænge lidt ekstra over dagens første måltid, når nu vejret ikke er til sightseeing. Men det er verdens mindste problem, for når der kun er 24 værelser og maksimalt et halvt hundrede gæster på hotellet, er her aldrig overfyldt. Og på en regnvejrsdag fordeler folk sig i villaens stuer og sætter sig med en avis eller god bog. Nogle går i spaen og får en massage, andre går ned i den underjordiske pool. Eller stiller sig ned i køkkenet og lærer hemmeligheden bag hjemmelavet pasta. Vi har alle sammen travlt med det samme, nemlig kunsten ved at lave ingenting. 

FRI var inviteret til Comosøen af Passalacqua, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 11. oktober 2025.

Drømmer du om ferie i Italien? Find flere artikler her