Glæden over den nye frihed er stor i Kosovo. Det samme er gæstfriheden i det unge land, hvor man kun møder ganske få andre turister.
Helt fra start kan vi mærke, at vi har bevæget os væk fra turismens hovedstrømme. Austrian Airlines-flyet fra Wien sætter hjulene på den ene landingsbane, der er, og parkerer foran den ene lufthavnsbygning, der er. Målt på passagerer er lufthavnen i hovedstaden Pristina på størrelse med Billund (begge havde godt fire millioner rejsende i 2024).
Det tager ikke lang tid at få et »velkommen til Kosovo« og et stempel i passet. Som i en ægte provinslufthavn leveres bagagen hurtigt, og minibussen holder klar uden for ankomsthallens glasdøre.
På vej mod Pristina passerer vi et par nybyggede shoppingmalls med logoer fra blandt andet amerikanske fastfoodkæder og et sengetøjslager med jyske rødder. Derefter er der på fem dages tur i Kosovo langt mellem indslag fra globaliseringens standardhylder, ligesom turisterne kan tælles på få hænder.
At blive mødt med protester mod turismen virker utænkeligt her. I stedet lader det til, at de lokale hellere vil dele stoltheden over nationens nye frihed og alt, hvad det unge land har at byde på. På landet og i byerne, små som store, er der en smittende gæstfrihed og glæde over, at vi har valgt at besøge Kosovo.
Pristina: Oplev hovedstaden på din ferie i Kosovo
Swiss Diamond Hotel ligger centralt, og – fra værelset på femte sal – med udsigt over hovedstadens hustage og bjergene i det fjerne med sommerens spredte sne på toppen. Hotellet er femstjernet og tilbyder dobbeltværelser til to personer fra 1.100 kroner, mens de præsidentielle suiter koster noget mere.
VIP-listen i receptionen fortæller, at Bill Clinton og Joe Biden har overnattet her, ligesom gæstelisten tæller en lang række internationale topdiplomater og kendisser som britiske Kong Charles og kosovo-albanske Dua Lipa.
Nede i gadeplan flyder Mother Teresa Boulevard og minder mest af alt om en spansk rambla. Boulevarden er en bred gågade kantet af træer, tøjbutikker, boghandlere, spisesteder og caféer med udeservering under trækroner og markiser.
Sommervarmen trykker, og de lokale i Pristina promenerer i sydlandsk afslappethed eller sidder på caféerne og drikker kaffe eller øl, spiser kager og is. Priserne er heller ikke noget, der stresser, i hvert fald ikke en turist fra det nordlige Europa. Kaffen er god og koster en euro. Fadøllen er velskænket og serveres til omkring to euro for en halv liter.
Boulevarden og det omkringliggende centrum huser de fleste af Pristinas attraktioner – en blandet landhandel af ottomansk arkitektur, moskeer, minareter og en historisk bydel, der hurtigt er overset.
Først og fremmest er hovedstaden en by med byggeri fra anden halvdel af 1900-tallet, hvor Kosovo var en del af det kommunistiske Jugoslavien. Gadebilledet har en vis lighed med det gamle Østberlin, der her folder sig ud i en balkansk og ret charmerende version.
FAKTA
Om Kosovo
Et af Europas yngste lande. Selvstændigt siden 2008. Ikke anerkendt af FN, men af blandt andet USA og de fleste EU-lande, herunder Danmark.
Størrelse: 10.887 km² (cirka en fjerdedel af Danmark).
Indbyggertal: 1.6 millioner (2024).
Nabolande: Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Albanien.
Møntfod: Euro
Officielle sprog: Albansk og serbisk.
Klima: Fastlandsklima, men også områder med dels middelhavsklima, dels alpint klima. Generelt varme (og tørre somre) og kolde vintre.
Data: Det kan koste dyrt at koble sig på data i Kosovo (op mod 90 kroner i minuttet). Tjek eventuelt abonnement og vilkår inden afrejse. Et alternativ til eget SIM er at købe et lokalt kort (sælges blandt andet i Pristinas lufthavn og koster ikke alverden). Generelt fungerer nettet godt overalt i Kosovo.
Fra Lenin til Clinton
En gåtur i centrum illustrerer, at Kosovo er en ny nation. Newborn Monument er en 24 meter lang typografisk skulptur, der blev indviet i 2008, hvor Kosovo erklærede sig uafhængigt af Serbien. Monumentet er et levende kunstværk, der hvert år – på uafhængighedsdagen den 17. februar – genopstår i et nyt design med referencer til nationale temaer eller til verdens gang.
På selve Mother Teresa Boulevard ligger Reporting House, der blev indviet i 2024. Museet dokumenterer gennem fotojournalistisk materiale, hvordan de internationale medier dækkede den civile opstand i 1990’erne i Kosovo og den efterfølgende krig med Serbien i 1998-1999.
Ruten fører videre til Bill Clinton Boulevard – en prominent gade i centrum, som tidligere var opkaldt efter Lenin. Et stykke nede af boulevarden passerer vi en bronzestatue fra 2009 af Bill Clinton, der var præsident i USA, da NATO satte luftstyrker ind i Kosovos kamp mod Serbien.
Almindeligt er det også i Pristina og i andre byer at støde på gadenavne med reference til Madeleine Albright, Tony Blair, NATO-generaler og andre ledende figurer, der set med Kosovos øjne spillede en positiv rolle i krigen.
Ud på aftenen er der liv på tavernaer og barer med udendørs servering, selvom vi befinder os i et land, hvor flertallet bekender sig til islam – omend i en moderne version.
I gadebilledet ses færre religiøse symboler end på Nørrebro i København, og alkohol i glassene er ikke noget særsyn. Under de kulørte lamper flyder øllet og den gode stemning, og det er også her i byens centrum, at hovedstadens klubber og natlige technoscene holder til.
Rejse i Kosovo: Fra bjerge til historiske Prizren
Gennem et grønt, bølgende og Toscana-lignende landskab går turen fra Pristina til Sharr-bjergene, der er et alpint område med gletsjersøer, en nationalpark og Kosovos største skisportsområde. Sharr har landets højeste punkt (Luboten, som befinder sig 2.498 meter over havets overflade) og er hjemsted for bjørne og ørne, hvoraf vi kun ser sidstnævnte.
Fra bjergene følger minibussen bløde hårnålesving ned til Prizren, der er Kosovos næststørste by. Her er kommunismens firkantede arkitektur mindre synlig.
I stedet præges centrum af lavt byggeri med røde tegltag, smalle gader og brostensbelagte stræder, der brydes af åbne og caféklædte torve. Prizren omtales som landets historiske hovedstad, og det skyldes ikke mindst, at den fem hundrede år lange osmanniske tilstedeværelse i regionen er tydelig.
Langs den gamle bydel løber Lumbardhi-floden kantet af restauranter, barer og caféer. Flodens hvidskummende vand krydses af flere nye, men også historiske broer, hvor den osmanniske stenbro fra 1600-tallet tager prisen som den mest pittoreske.
Den bueformede bro, byens røde tage og moskeerne med Sharr-bjergene i baggrunden er et smukt bagtæppe, når man sidder og nyder en tidlig aftendrik på caféerne ved floden. Mange andre steder ville turister på jagt efter dagens billede fylde scenen. Her i Prizren befolkes stenbroen af lokale fodgængere på vej mellem den gamle og den nye bydel.
Lokal vin og øl
Næste dag ankommer vi til Peja – Kosovos tredjestørste by. Peja ligger ved Rugova-kløften, og det er herfra, mange af Kosovos adventure-aktiviteter begynder. Det er også her, vi runder en lille uges rundrejse af.
Over fem dage har vi overnattet på gode hoteller i Pristina, Prizren og Peja. Spist lokale retter baseret på gode råvarer. Drukket lokal vin og nydt landets Peja-øl. Besøgt basarer, en vingård, moskeer og serbisk-ortodokse kirker med velbevarede freskoer fra middelalderen.
Været forbi en drypstenshule, en serie af vandfald, en udgravning fra romertiden og som nævnt en del monumenter med reference til den nye selvstændighed og krigen.
Alt sammen, så vidt vi har registreret, uden at møde andet end nogle få turister her og dér. Landet gør sig da heller ikke store anstrengelser for at trække folk til. Kosovo er en nation, der endnu ikke har fået en statslig turistorganisation på benene.
Turistfremstød skal dog nok komme på et tidspunkt, og det samme vil rejsende fra nær og fjern formentlig også. Men indtil da har man næsten kosovoernes spændende land og smittende gæstfrihed helt for sig selv.
REJSETIPS
Kløften med action
Med en længde på 25 kilometer og klippevægge, der rejser sig op mod 1.000 meter over Lumbardhi-floden, er Rugova én af Europas mere dramatiske kløfter.
Kløften har flere såkaldte Via Ferratas – forberedte klatreture med forskellige sværhedsgrader og fantastiske views for dem, der søger mod toppen. For de dristige er der også mulighed for at svæve hen over kløften og den brusende flod i en 700 meter lang zip-line.
Flere vandreruter fører op til alpine enge og bjergtoppe i knap 2.500 meters højde. Stierne er en del af »Peaks of the Balkans«, der er et cirkulært og knap 200 kilometer langt trek gennem Kosovo, Albanien og Montenegro.
På en gård i Rugovas bjerglandskab spiser vi frokost. De unge i huset står for serveringen, mens familiens nestor underholder med balkanmusik på en Lahuta, der er et enstrenget instrument i træ og gedeskind.
Efter frokost sætter vi kurs mod en bjergsø. Stien, der er godt afmærket, stiger stejlt, og det mærkes på vegetationen, at vi er langt mod syd. Selv oppe over 2.000 meters højde går vi gennem skovstykker med velvoksne grantræer, som også omkranser søen, der ligger i cirka 2.450 meters høje.
Søen er på størrelse med tre-fire danske gadekær, og giver, hvis man har mod på det kølige vand, mulighed for at svømme en tur ind i de to nabolande Albanien og Montenegro.
Coverbillede: PR
FRI var inviteret af Nordic Spirit og ngo’en FEGO, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 8. november 2025.
Ønsker du mere inspiration til din rejse i Europa? Find flere artikler her
