Wien er meget mere end klassisk musik og kunst

Selvom byen er gennemsyret af klassisk musik, kejserlig elegance og verdenskunst, har den også en hip side med alternative kvarterer, gastronomi med stjernedrys og moderne livsstil.

En fyr sidder i vindueskarmen med benene over kors på førstesalen af det velbevarede byhus og øver sig på sin guitar, mens solen stråler om kap med den farverige streetart på de nærliggende husfacader.

Ud af et andet lejlighedsvindue har en beboer travlt med at vande de tørstige forårsblomster i enorme plantekasser af træ.

Der hersker en stille idyl i de brostensbelagte gader med tværgående smutveje, som udgør hjertekammeret i Wiens hippe bydel, Spittelberg.

Selv om aftenen, når der kommer liv i de mange barer og restauranter, respekterer gæsterne, at de er på besøg i et boligområde, så der aldrig er højlydt larm.

Spittelberg ligger i det 7.distrikt, Neubau, tæt på et af de mest besøgte nyere kulturområder, MuseumsQuartier, og er nok det kvarter med den mest kulørte historie.

Engang gik det under det folkelige øgenavn ’venusbjerget’, dels fordi det ligger på en mindre bakke, og dels fordi det fattige arbejderkvarter var hjemsted for talrige bordeller, der også blev frekventeret af 1700-tallets kejser Joseph II, selv om han officielt bekæmpede prostitution.

Nu om dage foretrækker de fleste det mere poetiske ’Wiens svar på Montmartre’ med parallel til den parisiske kunstner-enklave.

Kvarteret fremstår helt dydigt-romantisk efter den første store sanering i 1975, hvor bystyret gik efter bevaring frem for bulldozere.

Derfor står barok- og biedermeierarkitekturen nydelig intakt i sarte pastelfarver med nogle skvæt grafitti i det landsbyagtige mjiljø, som har tiltrukket den kreative klasse, gallerister samt ikke mindst restauratører og dermed spisegæster fra andre dele af Wien.

Tian Bistro er bannerfører for moderne vegetarmad serveret i en varm atmosfære af træ og planter, og Collina am Berg efterlever et manifest om kun at bruge lokale råvarer fra fiskere, jægere og landmænd.

Der findes også fortolkere af det traditionelle østrigske køkken hos Amerling Beisl, Boheme og Witve Bolte, men er man kun til lidt jause, det berømte udtryk for mellemmåltid, serverer Hertz und Seele gerne ostebræt til deres cocktails.

Kaffekult, ungdommelig energi og nyt design

Neubaugasse er den mere pulserende hovedgade i kvarteret med livsstilsbutikker, caféer og restauranter.

Den er også et studie i den varierede arkitektur, der har formet Wien som by, og som har fået lov til at stå gennem historiske op- og nedture.

Jeg slår et smut indenfor i Calienna, en konceptbutik med møbler og planter samt kaffebar, hvis menukort spænder videre end de klassiske melange, einspänner, kapuziner, eller franziskaner ved også at servere deres egne fortolkninger af en moderne kaffe – og matcha.

»Folk kommer fra hele Wien for at opleve vores bydel, fordi den er afslappet, ungdommelig og designorienteret. Neubau har en vibe af noget hipt, her er sikkert, og man kan cool down fra det hektiske arbejdsliv, « siger butiksmanager Simon Wilk.

Han sender mig dybere ind i bydelen i retning mod Café Europa på Zollergasse, der siden 1984 især har været populær især blandt natteravne, fordi den serverer varm mad til kl. 4 om morgenen.

Gadekunst og græsrødder

Hvor kommer al den måske lidt oversete cool faktor fra, som mange ellers forbinder med eksempelvis København og Berlin?

FRI møder Lilli Hollein, direktør for MAK, museet for anvendt kunst, og initiativtager til Wien Design Week for tyve år siden, og hun smiler ved spørgsmålet:

»Svaret ligger nok i det, du allerede har oplevet. Ingen her siger, hvordan man er cool, vi er det bare i kraft af vores væremåde. Historisk set er vi i forvejen en multinational by med en åbenhed, der har givet mange forskellige slags mennesker et sted at være og mulighed for fra græsrodsplan at blomstre med deres idéer.«

Hun påpeger, at det kunstneriske altid har været en del af byens DNA.

Det vidner de utallige museer med værker og idéer fra mange epoker om.

»Ja, byen er jo kendt for sin kejserlige elegance, men jeg synes også den udvikling, vi især har set siden 1900, begyndende med Wiener Werkstätte, har været med til at forme vores æstetiske identitet. Ikke at vi hviler på den, vi bruger den snarere som afsæt til noget nyt. Jeg mærker en kreativ energi rundt omkring efter byfornyelsen, og gentrificeringen har sat yderligere skub i udviklingen.«

Hun peger på den kommunale accept af street art, som ses rigtig mange steder i selv de fine bydele.

»For det er jo kunst. Det ligger i genrens natur, at den udføres på sine egne præmisser og ikke efter aftale, men vi hilser den velkommen,« siger Lilli Hollein.

Jeg får syn for sagen, da jeg vil opleve det 17 kilometer lange Street Art Gallery langs Donau-kanalen.

Hvor andre tager den til fods eller på cykel, vælger jeg den nemme løsning på et 75 minutters cruise, som udover udsigten til den spontane kulørte kunst også giver indblik i den skiftende arkitektur og ikke mindst et af byens markante vartegn, forbrændingsanstalten Spittelau i fantasifuld dekoration af nationalhelten, kunstneren Friedrich Hundertwasser.

Kulturbombardement

Med fast grund under fødderne opsøger jeg Josefstadt, nærmere bestemt kvarteret Piaristenviertel.

Det er svært at forstå, at her, så tæt på bymidten, lå vinmarker i middelalderen, men da Wien med tiden fik vokseværk, fulgte elegancen fra 1. distrikt med, og nu fremstår den mindste af de 23 distrikter som en pittoresk og elegant boheme-oase.

Hovedåren er Josefstädter Strasse med sine mange lækre butikker, men den er også hjemsted for to af de mest legendariske kaffehuse, Café Eiles fra 1901, som har fået en nænsom makeover, og Café Hummel, som står intakt med sit interiør fra 1935.

Mine øjne er sultne efter mere, og jeg vender tilbage til Spittelberg for at gå de fem minutter over til MuseumsQuartier, der er rejsen værd i sig selv.

Det er et af Europas største kulturdistrikter på ni hektarer, hvor 61 kulturinstitutioner, store som små, deles om pladsen i en skøn blanding af de renoverede kongelige stalde i barokstil og ultramoderne arkitektur, der huser alt fra mode, film og dans til kunst og design fra det 20. århundrede.

Ikke mindst museerne Leopold og Mumok har været medvirkende til en stadig tilstrømning af turister gennem 25 år, mens wienerne selv også kommer her for bare at hænge ud på den store centrale plads og nyde stemningen.

Så jeg gør ligesom dem og finder en af de kulørte, skulpturelle loungemøbler, som er blevet museumskompleksets varemærke, inden jeg overgiver mig til det moderne egnskøkken i Glacis Beisl, en af museumsområdets mange trendy restauranter.

Jeg har fået smag for Wien. Byen tåler en gentagelse.

Coverbillede: Foto: MQ/Thomas Meyer

FRI var inviteret af Det Østrigske Turistkontor, som ikke har haft indflydelse på artiklen.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 9. maj 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Østrig? Find flere artikler her