Et flodkrydstogt på Donau bringer dig til Wien, Budapest og Bratislava

Et flodkrydstogt på Donau gør det let at opleve hovedstæderne i Østrig, Ungarn og Slovakiet – mens hotellet sejler med. Og det er langt fra kun det grå guld, der har taget den flydende ferieform til sig.

Wien forsvinder langsomt bag skibet. Jeg har knap nået at smide kufferten ind i kahyt nummer 212, før jeg sidder i baren med et glas champagne i hånden og ser byen glide forbi udenfor de store panoramavinduer.

Jeg er taget på flodkrydstogt på Donau. Turen varer fem dage med fire overnatninger og besøg i tre europæiske hovedstæder: Wien, Budapest – og så den by, jeg aldrig kan huske navnet på. Slovakiets hovedstad.

Skibet Viva Two er næsten 135 meter langt, tre dæk højt og blot 12 meter bredt. Det ligner en aflang, tynd salami, der er blevet strukket til det yderste. Flodkrydstogtskibe bygges lange og lave, fordi Europas floder ofte er smalle, og fordi skibene skal kunne passere under broer og gennem sluser.

Til gengæld er rejseformen effektiv, for her sejler hotellet med. Min kahyt er på 16 kvadratmeter med fransk balkon og indrettet i rolige nuancer. Det føles mere som et hotelværelse end en skibskahyt. Bortset fra at landskabet driver forbi udenfor.

Med Viva Two på Donau: All inclusive og moderne luksus

Der er plads til 190 passagerer på Viva Two, som blev indviet i 2023 og tilhører det tyske rederi Viva Cruises. Det er tidligt på sæsonen, så vi er kun 51 ombord. 

»Utroligt nok er vi alle samlet her,« siger Cruise Director Stefan ved velkomstbriefingen. 

Han kigger rundt i baren og smiler.

»Og I er den yngste gruppe, jeg nogensinde har set på et flodkrydstogt. Det glæder mig, at yngre generationer også vil opleve glæden ved den her rejseform,« fortsætter han. 

Det smadrer jo min forestilling om flodkrydstogter som en aktivitet primært for dem med virkelig megen livserfaring. Det grå guld. Seniorerne. Kært barn har mange navne.

På denne afgang er der et par i 30’erne samt en gruppe af fire tyske piger i tyverne. Og alle er klar til et par nydelsesfulde dage på Europas næstlængste flod. Konceptet er luksuriøs all-inclusive, hvor alle måltider, cocktails, øl, vin og sodavand er inkluderet. Selv minibaren i kahytten bliver fyldt op to gange dagligt.

Første aften står den på gallamiddag i restauranten og hygge i baren. Og i morgen tidlig lægger vi til i Ungarns hovedstad.

Oplevelser i Budapest: Kædebroen, markedshallen og den bedste gullasch

Budapest er langsomt ved at vågne. Klokken er otte om morgenen, da skibet sejler under Széchenyi-broen. Den smukke kædebro fra 1849 var den første permanente bro over Donau, og dermed blev de to bydele på hver side af floden endelig forenet. Bydelene Buda og Pest blev til den ungarske hovedstad Budapest.

Mit skib befinder sig således i smørhullet mellem de to bydele, tæt ved Ungarns parlament. 

Jeg vil godt vove pelsen og kalde det en af Europas mest imponerende parlamentsbygninger med sine slanke spir og den røde kuppel. 

Om aftenen er den oplyst på smukkeste vis, men nu foregriber jeg begivenhedernes gang, for jeg har en hel dag foran mig i Budapest først. Der er fri leg i byen hele dagen, og selvom rederiet tilbyder guidede ture (mod en merpris), så er jeg mere til at opleve byen på egen hånd.

På samme måde med maden. Alle måltider er inkluderet på skibet, men jeg vil gerne smage på det ungarske køkken inde i byen. Jeg synes faktisk, det er en pointe i sig selv: At det er tilladt at vælge og vrage i mulighederne. Det er min rejse, mine regler. 

Mit første stop er Den Store Markedshal, Nagy Vásárcsarnok. Det er en smuk jernkonstruktion med højt til loftet, som sender mine tanker i retning af perronhallen på Københavns Hovedbanegård.

Her er frisk frugt og grønt, kød og fisk samt krydderier. I særdeleshed masser af paprika og rigtig mange ungarske spegepølser. På de øvre etager er der små lokale spisesteder og boder med souvenirs. 

Mens markedet og den smukke parlamentsbygning ligger på Pest-siden, ligger Buda-slottet på den modsatte bred. Slottet blev oprindelig opført i 1200-tallet, men er blevet ødelagt og genopbygget flere gange, senest under Anden Verdenskrig. Heroppefra er der en storslået udsigt over byen og Donau, floden som har bragt mig hertil. 

En af mine store glæder ved at rejse er at smage på det lokale køkken. Så mens jeg er i Ungarn, skal jeg naturligvis have en ordentlig gullasch, denne klassiske, kraftige gryderet med oksekød og en dyb smag af paprika.

Den slags serverer de på Restaurant Menza i Budapest. Faktisk en overordentlig god gullasch fyldt med mørt kød, masser af smag og godt krydret. Det slår altså skibets frokost med længder – også selvom maden på Viva Cruises er god. 

Sen eftermiddag vender jeg retur til min kahyt, og så tager kaptajnen hul på en skøn sightseeing-tur ad Donau igennem det oplyste Budapest. Det er nu parlamentet for alvor kommer til sin ret, badet i lys, og jeg kan kigge op på slottet, hvor jeg stod tidligere. 

Alt imens skibet langsomt bevæger sig videre mod sin næste destination.

Bratislava på egen hånd

Hurtigt spørgsmål: Hvad hedder Slovakiets hovedstad?

Det er præcis her, jeg altid skal bruge lidt ekstra betænkningstid. Uvist hvorfor kan jeg aldrig huske det, men svaret er: Bratislava

Jeg overvejer, om mine udfordringer med at huske Slovakiets hovedstad skyldes alder. I den forstand, at jeg er gammel nok til at kunne huske både kommunismen og Tjekkoslovakiet – og dengang hed hovedstaden Prag. 

Med delingen i 1993 så to nye lande dagens lys: Tjekkiet og Slovakiet. Mens Prag er hovedstad i Tjekkiet, så har det altid været sværere for mig at huske navnet på Slovakiets hovedstad. Nu står jeg her endelig, og med lidt held kan det hjælpe på min hukommelse fremadrettet.

Viva Two har lagt til ved en bygning, der også ser ud til at kunne huske kommunisttiden. Er du gal, den er grim, men der står Bratislava på den, så jeg er landet det rigtige sted. Det regner, og himlen hænger tungt over byen. Der er fuld plade på det grå og triste Østeuropa.

Men efter et par hundrede meter ændrer billedet sig. Bratislavas kompakte gamle bydel er et hyggeligt bekendtskab med sine pastelfarvede facader, smalle brostensgader og små konditorier. På en bakke troner Bratislava slot hvidt og massivt over Donau, og længere ude findes en række socialistiske betonblokke. 

I en af gaderne ligger en bar ved navn Piana Vyshnia – »det berusede kirsebær«. Her serverer de kun ét produkt, nemlig ukrainsk kirsebærvin fra byen Lviv. Herfra hvor jeg står, er der cirka 700 kilometer til Lviv, og når krigen i Ukraine en dag slutter, så skal du besøge Lviv, for det er en smuk europæisk kulturby på linje med Budapest, Prag og Kraków.

Nuvel, jeg elsker kirsebær, og vinen er mørkerød, stærk og sød. Den varmer godt på en grå forårsdag som i dag, men der er også en anden bemærkelsesværdig ting ved det glas, jeg står med i hånden. 

Det er historien om, at jeg befinder mig i en del af Europa, hvor Ukraine er virkelig tæt på, og både Slovakiet og Ungarn grænser op til Ukraine. I Wien bakker de helhjertet op om Ukraine, mens støtten er mere lunken i Budapest og Bratislava. Europas forskelle mærkes her.

Afstanden mellem hovedstæderne er kun nogle få hundrede kilometer – én nat på floden – men holdningerne til verden udenfor er vidt forskellige. 

Og det er noget af det fascinerende ved at rejse ad Europas vandveje: Mens jeg sover, flytter verden sig. 

Coverbillede: Colourbox

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 15. august 2026.

Ønsker du mere inspiration til dit næste krydstogt? Find flere artikler her