Få ting kan fremkalde franske ferieminder som en klassisk croissant.
Min bedstemor havde et sommerhus i det nordlige Provence, hvor vi ofte holdt lange, langsomme og solvarme ferier, og jeg var vel ikke mere end seks år, før min storesøster og jeg selv begyndte at gå til bageren om morgenen.
Generte, men helt indforståede med at have ansvaret for indkøbet af morgenbrød, knugede vi en stak mønter i hånden på vej ud. Efter at have fremstammet bestillingen på elementært fransk, kunne vi stoltsere tilbage gennem landsbyen med friskt duftende bagværk.
Basisbestillingen var baguetter, men når vi skulle have det lidt ekstra godt, fik vi lov til også at købe croissanter. Det var lykken at sidde i gårdhaven, mens morgensolen flimrede mellem lindetræets blade. At tage den første bid, så små flager af sprød croissant dryssede ned på tallerkenen. Langsomt at nærme sig croissantens luftige og bløde midte, der med lidt held kunne trevles op i de enkelte smørmættede lag.
I dag er croissanterne tilsyneladende overalt. De byder sig til på tankstationer og på supermarkedernes bakeoff-hylder såvel som hos håndværksbagere langt væk fra Frankrig.
Selvom de kan friste, spiser jeg dem sjældent. Ikke så meget af hensyn til mit kalorieindtag, selvom det kunne være en gyldig grund, men fordi en friskbagt croissant signalerer ferie og frihed for mig.
Det føles helt rigtigt at bestille en croissant og en café au lait til morgenmad på en parisisk fortovscafé. Så kan man sidde dér og kigge på mennesker, mens man føler sig lidt chik med sin petit déjeuner.
Ingen kan dog se så elegant ud som Audrey Hepburn, da hun i den ikoniske åbningsscene til filmen Breakfast at Tiffany’sspiser en croissant, mens hun kigger på smykker i juvelfirmaets udstillingsvinduer. Selvom jeg har fået bedre manerer, siden jeg fedtede med croissanterne ved morgenbordet som barn, er jeg nu ingen Holly Golightly.
Halvmånens sprøde ydre efterlader stadig flager overalt – men det må man tage med og bare børste sig af, inden turen fortsætter videre ud i de parisiske arrondissementer.
Historien bag den klassiske croissant: Fra Wien til Paris
På trods af croissantens internationale triumftog er den for mange, inklusiv undertegnede, tæt forbundet med Frankrig. Historien starter dog et andet sted: Selvom bagværkets præcise oprindelse står uklart, er det sikkert nok, at inspirationen kommer fra den østrigske kipferl, der har samme buede form, men er lavet af en anden type gærdej.
Nogen påstår, at det var Marie-Antoinette, der bragte det halvmåneformede bagværk med sig fra sin fødeby Wien, men det er vist bare en skrøne. Til gengæld er det dokumenteret, at den østrigske iværksætter August Zang åbnede det første wienerbageri i Paris i 1838, og her begyndte lokalbefolkningen at stille sig i kø for at købe hans fremmedartede bagværk.
Den østrigske kipferl spredte sig med tiden til adskillige bagerier i den franske hovedstad. Og formentlig i begyndelsen af 1900-tallet opstod den croissant, vi kender i dag, da man ændrede opskriften og begyndte at bruge den særlige lamineringsteknik, der får dejen til at hæve op i mange luftige lag.
Croissantens enorme popularitet har affødt en lang række varianter. Nu kan man ikke bare få chokolade-, mandel- og fuldkornscroissanter, men også fjantede hybrider som cronuts, cragels og cruffins – altså krydsninger med donuts, bagels og muffins.
Sådan noget kan gå viralt: I en artikel fra 2024 har New York Times beskrevet, hvordan den parisiske bager Stéphane Louvard skabte en vaskeægte TikTok-sensation med sin crookie (croissant-cookie). Da det gik vildest for sig, solgte han 2300 crookies på bare én dag, og folk kom langvejsfra for at smage på dem – og for at dokumentere med selfies, at de var med på hypen.
Kald mig bare gammeldags, men jeg foretrækker nu en helt klassisk croissant. For mig smager den ikke bare godt af smør, men også af søde sommerminder.
Læs, hvordan du selv kan lave croissanter her
Coverbillede: Colourbox
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 22. februar 2025.
Ønsker du mere inspiration til din næste rejse med fokus på mad og vin? Find flere artikler her
