Helsingborg: Kultur, kaffebarer og velgørende bade

Med Danmark og Kronborg i horisonten byder Helsingborg på historie, shopping og streetart, men også den særlige kallbadning, som svenskerne hylder som kulturarv og drømmer om at få på UNESCO’s verdensarvsliste.

I Helsingborg er du aldrig længere væk, end at du kan se Danmark og Kronborg trone i horisonten. Alligevel er Skånes andenstørste by et frisk pust og et alternativ til dem, der har travet Malmøs gader tynde et utal af gange. 

Kronborg og Helsingør er især synlige fra Helsingborgs højeste punkt. Via terrassetrapperne på Stortorget når vi Slotshagen og dermed en forrygende udsigt med historien i centrum. 

I perioder blev hele den nordlige del af Skåne nemlig styret fra det middelalderlige fæstningsanlæg Helsingborg Slot, der i middelalderen var et af Nordens største borganlæg. 

I dag eksisterer slottet ikke længere, men det gør det 35 meter høje tårn Kärnen fra omkring 1315, som er Helsingborgs vartegn. Efter yderligere 146 trin op i Kärnen forfines udsigten over byens tage og Øresund. Vi kan se ud over hele byen, der med sine knap 1000 år på bagen er en af Skånes ældste, hvor beliggenheden var strategisk på dette smalle sted i Øresund. 

Fra det høje punkt bliver det meget konkret og overskueligt, hvor tæt vores to nabolande var på hinanden, og indtil 1658 var Helsingborg da også dansk.

Tårnet ligger nærmest lige midt i byen, så vel nede igen er der ikke langt til byens middelalder-kerne, hvor vi traver gennem små hyggelige og snævre gader for at finde et sted at spise frokost. 

Det er aldrig svært at finde et sted at fika (holde kaffepause), og i Bruksgatan falder øjet først ind i det moderne bageri Bruket med et slags gårdudsalg af økologiske råvarer, friske æg i stykpris og nødder og kerner, der sælges i løsvægt.

Lidt længere henne ad gaden finder vi den tilhørende café Bruket kaffebar. Det er et afslappet sted til enten frokost eller morgenmad. Menukortet er ikke særlig stort og centrerer sig om surdejsbrød og økologiske råvarer i sæson. Alt er hjemmelavet, og deres sandwich med hummus er enkel og lækker. 

Vi vælger morgenmadsmenuen, som serveres hele dagen og slutter derfor af med kold chiagrød med svenske blåbær og pærekompot og en virkelig god kaffe. Kagerne er indbydende, men vi må videre for at få endnu et skud historie og kultur.

En tur i arkiverne

Det kridhvide kulturhus Dunkers ligger fra caféen i stueplan smukt i første parket til Øresund. 

Bygningen er tegnet af den danske arkitekt Kim Utzon og formet efter den særlige beliggenhed med byen på den ene side og havet på den anden. Det er opkaldt efter industrimanden Henry Dunker, som var en af Sveriges rigeste personer, og som donerede midler til at opføre huset.

Vi træder ind til lyden af musikalske børn, der skiftevis spiller koncert på flygel som et led i Helsingborg Pianofestival. Det er bare ét af de mange kulturelle arrangementer, der løbende finder sted i kulturhuset. 

Ovenpå lægger vi først vejen forbi den midlertidige udstilling »Tidens trådar – Mode och stil 1870–1940« om især kjoler og tilbehør fra 1870 til 1940. Alt er fundet i gemmerne hos Helsingborg Museums samling. Det er nogle flotte kjoler, men udstillingen folder sig nok bedst ud på en guidet rundtur, som løbende finder sted.

I det andet store lokale på samme etage finder vi en udstilling om Helsingborgs historie »Från nu til da« igen baseret på arkiverne fra Helsingborg Museum. Det hele er bygget op omkring forskellige steder i byen, og 3D-animationer og augmented reality film giver liv til de historiske begivenheder.

Pizza med sommersmag

Helsingborg har ingen større kunstmuseer som Malmø, men en årrække med fokus på streetart via forskellige festivaler har sat sit præg på gadebilledet. Store gavlmalerier præger især bydelen Söder og en stor del af midtbyen.

Det er afslappende og nemt at lade sig drive gennem de små gader med mange hyggelige butikker. Sverige kan noget med genbrugsbutikker, og vi finder både luksus-secondhand som butikken Lita og en enorm stor butik med det lidt spøjse navn Busfrö. 

I Sveriges ældste gågade, Kullagaten, og i de omkringliggende gader, er der en fin blanding af specialbutikker og mere almindelige kædebutikker, heriblandt flere med dansk tøjdesign. 

Det er weekend, og der er liv omkring havnen ved Sundbussen, efterhånden som aftenen falder på. Vi bevæger os ned mod vandet for at spise på det lokale bryggeri Benchwarmers. Igen har vi vandet og dermed solnedgangen lige uden for vinduet, og med en god øl i hånden og en varm stemning på stedet er det ikke det værste sted at indtage en pizza – omend af den mere utraditionelle slags.

Pizzaerne her har alle et tvistet navn som »Ricotta be kidding me« og »In Bacon We Crust«.Vi snupper den sidste luns af sommer i form af pizzaen »Summerburst«. 

Tjeneren beskriver den som »svensk sommer på en pizza«, og med både dildcreme, vesterhavsost, kartoffelchips (ja!) rødløg og löjrom – den svenske rogn fra fisken heltling – er der noget om snakken.

Ved solnedgangstid er det oplagt at lægge vejen forbi en bar her i den vestvendte by. Og alleryderst på byens havneområde ligger hotellet Clarion, som på 8. etage huser en rooftop-bar, hvor drinken »Sunny Side« vist er passende til at afrunde dagen.

Få hundrede meter væk hører vi lyden af levende musik. Det er fra det legendariske sted The Tivoli, som sommeren igennem har livemusik fredag og lørdag på terrassen. Der er både fyldt ved bordene med spisende gæster og på flise-dansegulvet til dette kopi-rockband.

The Tivoli har eksisteret siden 1996 og ligger i en tidligere dampfærge-station. Her er både koncertsal, restauranten Vinylbaren og sommerbaren Solsidan.Tæt ved The Tivoli ligger »færgeterminalen« til Sundbusserne, og med til at skabe denne fredags feststemning er da også en flok lettere beduggede svenskere, der har hygget sig i Danmark eller måske bare om bord på båden – frem og tilbage.

Historisk badeanstalt

Næste dag begynder med et solidt indhug i hotellets morgenbuffet, hvor de nybagte vafler med flødeskum og hallonsylt absolut er et højdepunkt.

Og så er det tid til endnu en svensk klassiker: Sauna og kallbaden.

Vi kan dermed slutte de godt 24 timer i Helsingborg, hvor vi startede – nemlig med udsigt ud over havet. Dog helt tæt på vandet denne gang, for vi mødes med Mia Jansson på badeanstalten Pålsjöbaden lidt nord for byen.

Mia Jansson har den flotte titel af kallbads-ambassadør. Efter selv at have arbejdet en del år på badeanstalten er hun nu ansat i fritidsforvaltningen i Helsingborg Kommune, hvor hun blandt andet arbejder med at arrangere temaugen »Kallbadsveckan«, som finder sted sidst i januar. 

Kallbad er allerede indskrevet på Sveriges liste over immateriel kulturarv, og Svenska Kallbadarföreningen arbejder på at få kallbad på UNESCO’s verdensarvsliste.

Historien om Pålsjöbaden, der lyser op i gulmalet træ, går langt tilbage. Badeanstalten har ligget på omtrent samme sted siden 1865 og begyndte som et lille privat badehus til det slot, der ligger i Pålsjöskoven. I 2013 var badeanstalten nedslidt, og man valgte at bygge den op igen i samme stil.

Men allerede i 1700- og 1800-tallet var Helsingborg kendt som kursted, og datidens bedre borgerskab blev kørt i hestevogn direkte ud i havet i lukkede badevogne, så de kunne tage deres dyp i Øresund uden at blive set af nysgerrige blikke fra stranden.

Vask bekymringerne væk

Mia introducerer os til principperne i at vekselbade. Først et brusebad med udleveret saltskrub i en lille plastikbøtte. Så 15 minutter i sauna, så et dyp i havet. Så er skidtet vasket af!

Derefter endnu 15 minutter i saunaen og et dyp igen. Hermed bliver bekymringerne skyllet ud med badevandet. Så er vi klar til sidste runde i saunaen og sidste dyp i havet, hvor vi med Mias ord »bygger os selv op«. 

Koldtvandsbadning kan det nok næppe kaldes her i slutningen af sommersæsonen, hvor tavlen viser, at vandet er 18,3 og luften 13 grader. Udfordringen med at komme i vandet er derfor heller ikke kæmpestor. Men temperaturforskellen fra den varme sauna, som er cirka 70 grader til det køligere vand, kan dog sagtens mærkes.

Ifølge Mia er effekten ikke afhængig af, hvor lang tid man opholder sig i vandet. Den får man også ved et hurtigt dyp. Det handler om forskellen mellem det varme og det kolde.

De svenske badeanstalter er kønsopdelte, og badetøj er ikke tilladt. Selv om det er helt naturligt for Mia, der dog har en uldhat på for at beskytte hovedet mod overophedning, er det måske noget, der trods alt afholder nogle turister fra turen på badeanstalt.

Men det er af hygiejniske årsager, forklarer Mia. Når vi sveder i vores syntetiske badetøj, skaber det bakterier. Hvis man måtte have badetøj på, ville der nok være flere end de 60.000 besøgende årligt, griner hun.

Nemt og ligetil er det i hvert fald: Glem alt om særlige åbningstider og venteliste som i vinterbadeklubberne i København. Her er åbent hver dag, og for cirka 80 svenske kroner kan man i princippet tilbringe hele dagen på badeanstalten, hvor der også er liggestole i absolut første parket og en lille café. 

I omklædningsrummet møder vi en kvinde, som kommer regelmæssigt på Pålsjöbaden. Hun er 82 år og ligner en noget yngre model.

»Det er badet her, der holder mig i live,« siger hun.

Coverbillede: Axel Ørndrup

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 13. september 2025.

Vil du have mere inspiration til din næste rejse til Sverige? Find flere artikler her