København har d’Angleterre, Oslo har Grand. I Norges hovedstad er byens grandiose hotel forbundet med Henrik Ibsen, Nobels fredspris og en masse moderne kunst.
Da Bruce Springsteen gav to koncerter i Oslo i 2024, boede han på Grand Hotel og insisterede på at møde sine ventende fans ved hovedindgangen, mens andre kendisser, der bor i hotellets mest luksuriøse suiter, ofte vælger bagindgangen. Og da præsident Obama flyttede ind på en hel etage, var huset og omegn fyldt med Secret Service, fortæller hoteldirektør Toril Flåskjer.
Hun er ved at vise rundt på ottende etage, hvor Grand Penthouse Terrace Suite, der med sin enorme private tagterrasse på 290 kvadratmeter, giver sine VIP-gæster panoramaudsigt over den norske hovedstad.
Den 140 kvadratmeter store suite gik gennem en gennemgribende renovering, som indretningsarkitekten Hanne Gathe fra Gathe + Gram stod bag, og slår man penthouse-suiten sammen med Royal Suite ved siden af, får man råderet over hele etagen og kan boltre sig i en lys lejlighed på 345 kvadratmeter med plads til 25 spisende gæster, samt hvide marmorbadeværelser, to walk-in closets, et personalekøkken, pejs og egen bar.
»Grand skal være sofistikeret og tidløs, personlig and passioneret. Vi skal lykkes med at indkapsle vores 150 års historie og samtidigt omfavne fremtiden,« messer hoteldirektør Toril Flåskjer, der overtog ansvaret for det grandiose hotel i 2018.
Det var året efter, hotelkæden Scandic overtog Grand som et af syv signaturhoteller – uden at kædens sædvanlige kendetegn kunne ses eller mærkes.
»Inde på hotellet bruger vi aldrig Scandic-brandet,« fortæller direktøren, der har stået i spidsen for en renovering af 67 af hotellets 284 værelser.
Den norske indretningsarkitekt Hanne Gathe har designet de 67 værelser, inklusiv Penthouse-suiten, Royal-suiten, Nobel-suiten og tårnsuiten, som ligger inde i det ikoniske klokketårn, der først blev bygget til hotellet i 70erne.
Det næste på hoteldirektørens renoveringsliste er biblioteket, som på trods af Hanne Gathes touch skal beholde sin old school-charme og stemning af engelsk country club. Og så skal spaen totalrenoveres og en ny, eksklusiv forpagter ind, efter det foregående gik konkurs.
Kristianiabohemernes vandhul
Med sin placering på paradegaden Karl Johans Gade midt mellem regeringsbygningen og kongeslottet har hotellet været centrum for »Kristaniabohemer«, siden sin begyndelse i 1874, hvor Grand Café slog dørene op.
Her hang typer som Henrik Ibsen, Roald Amundsen, Fridtjof Nansen og Knut Hamsun ud. I dag hænger de på væggen på et stort vægmaleri i cafeen, så de kan følge med i morgenmadsserveringen mere end 100 år efter, maleren Per Krogh forevigede dem på væggen.
Caféen åbnede et par måneder før hotellet, og op gennem 1890erne gjorde Henrik Ibsen huset berømt ved at komme her dagligt efter sin faste spadseretur gennem byen. Han havde en særlig lænestol, der var markeret med et »Reserveret til dr. Ibsen«.
Frokosten bestod fast af rundstykker, mørk bockøl og en »pjolter«, der er en drink af whisky eller cognac med sodavand. Grand forærede ligefrem sin stamgæst fire indgraverede glas i 1899 – et til pjolter, et til øl, et til vin og et til snaps.
Selvom Ibsen aldrig selv modtog en Nobelpris, må han have set med fra sin lænestol, da Nobel Instituttet begyndte at holde deres banketter for prisvinderne af Nobels Fredspris på Grand Hotel.
I begyndelsen deltes Grand Hotel og Hotel Bristol om æren, men i de seneste mange år holdes festen kun på Grand:
»Banketten er meget spændende for os. Vi arbejder på menuen i et halvt år, og 30. oktober afholder vi prøvemiddag med Nobel Instituttet og deres sommelier,« fortæller Toril Flåskjer, der selv flytter ind på hotellet sammen med sit team i dagene omkring banketten i december.
»Vi serverer 15 retter og to vine samt en backup til hver ret, som de skal smage til prøvemiddagen, for middagen skal ende med fem retter til hver af to menuer. En til den store banket og en til en mindre, mere intim middag,« siger direktøren og fortæller, at en stor tradition er, når prisvinderne – der har boet på hotellet, siden den første fredspris blev uddelt i 1901 – træder ud på balkonen fra Nobel-suiten klokken 19 og bliver hyldet af folk, der stimler sammen foran hotellet.
Landlordens favorit
Selve hotellet ejes af forretningsmanden Christian Ringnes og hans selskab Eiendomsspar, der blandt andet er ejendomsinvestor og ejer flere hoteller. Men ifølge Toril Flåskjer er Grand hans favorit, og han har arbejdet sammen med hoteldirektøren om renoveringen af hotellet. Det er også her på det gamle hotel, en stor del af hans private kunstsamling hænger på væggene:
»Kunst er en vigtig del af vores dna og historie. Vi har skiftende udstillinger, og det meste stammer fra vores Ringnes’ samling,« siger hun og peger på værket Powerless Structures af den dansk-norske kunstnerduo – eller »rockstjerner«, som hoteldirektøren kalder dem – Elmgreen og Dragset, som står i lobbyen.
Christian Ringnes har indkøbt værket i anledning af hotellets renovering, ligesom et andet værk, der hænger smukt i Palmen Restaurant (en pendant til d’Angleterres Palmehaven), hvor der blandt andet serveres afternoon tea i weekenden.
Her hænger en overdådig lysekrone, der er et værk af walisiske Cerith Wyn Evans. Værket »Ca’ Rezzonico« er fremstillet af venezianske glaspustere og koblet til en computer, der læser noder. Musikken oversættes til pulserende lysimpulser fra lysekronens mange små glaskerter.
Kunsten findes på hele hotellet, hvad end du nyder en drink i rooftopbaren, overnatter i en af hotellets 54 suiter eller bevæger dig op ad den svungne trappe. Priserne for en overnatning svinger sig op på 75.000 kroner for en nat i Penthouse-suiten, men Toril Flåskjer insisterer på ikke at bruge mærkatet »luksus« om det historiske hotel.
»Det er derimod sofistikeret og tidløst,« gentager hun.
Coverbillede: Kyle Meyr
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 11. april 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste storbyferie? Find flere artikler her
