Guide: Det skal du vide, før du køber sommerhus i Sverige

Du får meget mere sommerhus for pengene på den anden side af Øresund – og storslået natur med i købet. Her er guiden til de mest oplagte områder og alt det, du skal have styr på, før du begynder at kigge på sommerhus i Sverige.

Hallands kystlandskab, Blekinges skærgård eller Smålands vildmark?

Gåafstand til badesø og langt til nærmeste nabo – eller cykelafstand til købmanden og de gode fiskespots?

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, og hvad man skal lægge vægt på, hvis man er på udkig efter et feriehus i Sverige.

Landet er enormt, afstandene store, og naturen vild og varieret. 

Mange tror, at det primært handler om pris og kilometer, når de er på udkig efter et fritidshus hinsidan.

Men helt så enkelt bør man ikke sætte det op, lyder anbefalingen fra Danske Torpare, som er en interesseorganisation for danskere med hus i Sverige.

»Et fritidshus i Sverige kan ikke kun gøres op i kroner og øre, men handler i høj grad også om herlighedsværdi og en storslået natur, der er helt anderledes end i Danmark,« siger Elisabeth Geday, sekretariatschef i Danske Torpare.

»Afstand handler også om, hvordan man vil bruge sit hus. Ligger det tæt på Danmark, er det nemt at tage på weekendtur, men skal det mest bruges til lange ferier, er det måske værd at kigge mere mod nord, hvor køreturen er længere, men naturen også er endnu mere vild,« siger hun. 

For mange gør det en forskel, at man kan nå frem fredag uden at føle, at hele weekenden går med transport.

Derfor kigger mange typisk i en afstand af cirka 200 kilometer eller tre timers kørsel fra Danmark, forklarer Elisabeth Geday.

Men ifølge svenske ejendomsmæglere får man typisk mere hus, mere natur og mere ro for pengene, hvis man er klar på en køretur på 3,5 til 4,5 timer.

Derfor anbefaler Danske Torpare, at man gør sig klart, hvordan huset skal bruges, før man forelsker sig i et område eller et specifikt hus.

Svensk sommer som i bøgerne

For mange ligner drømmen om et fritidshus i Sverige et postkort fra Bulderby eller Lønneberg. Aftendukkert i søen, blåbær plukket i skoven og kaffe på verandaen foran det røde træhus. 

Sådan har 36-årige Maria Mellander det også. Hun købte sit fritidshus i Bohuslän nord for Göteborg for en håndfuld år siden. Og det har været en Bulderby-drøm, konstaterer hun. 

»Jeg er meget nostalgisk omkring det og forbinder det med sommeren i den svenske natur. Jeg er også i mit sommerhus om vinteren, men jeg tror ikke, at jeg ville kunne bo der hele året,« siger Maria Mellander og fortæller, at det var transporttiden, hun var mest spændt på, da hun købte huset. 

»Ville jeg orke det? Det tager 4,5 timer – ville jeg så alligevel ende med at blive hjemme, når det blev fredag eftermiddag? Det har vist sig at fungere godt. Det er en skøn tur derop, og jeg har fundet ud af, at jeg slapper godt af i en bil. Men jeg har også fundet ud af, at jeg har brug for tre overnatninger deroppe. For med den tur, bliver det for kort tid for mig med kun to nætter. Så man skal helt klart overveje transporttiden,« siger hun og indskyder, at det samme gælder det huslige.

»Jeg bor i en københavnerlejlighed og har ikke istandsat noget som helst i den. Hvad skulle jeg så stille op med et sommerhus? Jeg er ikke praktisk anlagt, men takket være YouTube kan man jo meget, og jeg har hygget mig med at tage i byggemarked og fået god hjælp til, hvilke dimser jeg skal bruge til at fikse det ene og det andet,« fortæller Maria Mellander.

Hun udlejer sit hus en del af året for at få økonomien til at hænge sammen.

»Så har jeg heller ikke dårlig samvittighed over ikke at være der hele tiden,« siger hun og tilføjer: »Det er sjovere og hyggeligere at putte penge i et sommerhus end i aktier. Sådan har jeg det i hvert fald.«

En del af noget større

Da Maria Mellander kastede sin kærlighed på Bohuslän, var det ikke en pludselig forelskelse i området.

Hendes farmor er svensk, og hendes forældre har altid haft sommerhus i Sverige – et hus en time nord for Göteborg, som hendes oldefar byggede for mere end 80 år siden.

Bohuslän er populært blandt svenskerne, mens mange danskere i stedet søger mod gamle soldattorp – små træhuse, der fra slutningen af 1600-tallet blev opført til soldater som betaling for deres tjeneste.

Med til huset fulgte et lille stykke jord til at dyrke afgrøder og holde et par husdyr – men som regel på mindre frugtbar jord lidt væk fra landsbyen eller inde i skovene. 

»Det er både historien bag de gamle soldattorp og følelsen af at være lidt alene med naturen, der tiltrækker mange danskere,« siger Elisabeth Geday.

Cirka 9.500 danske familier har i dag fritidshus i Sverige. Tallet er de seneste år faldet en smule, mens andelen af tyskere og hollændere, der køber fritidshuse i det sydlige Sverige, er stigende.

Når Femernforbindelsen åbner om nogle år, ventes den andel – og konkurrencen om husene – at stige endnu mere. Det er værd at have i baghovedet, påpeger Elisabeth Geday. 

Hun fortæller, at man helt overordnet kan sige, at Skåne har stor værdi, hvis huset skal bruges ofte, at Halland giver et godt miks af kyst, natur og byer, at Blekinge kan være et godt alternativ for dem, der holder af kyst, klipper og skærgård, og at Småland for mange er det klassiske billede på Sverige med røde torp, søer, skovveje og mere plads omkring sig.

Er man på udkig efter bedste »value for money« lige nu, peger Danske Torpare på baggrund af samtaler med lokale ejendomsmæglere bl.a. på områder som Hultsfred og Nybro i Kalmar Län og Lessebo og Åseda i Kronoberg Län som eksempler på steder, hvor man ofte får meget hus og natur for pengene. 

»Men jeg vil godt holde fast i, at det er drømmen om Sverige, man køber ind på. Tanken om de dejlige familieferier, man skal op og have. Hvor man sidder om aftenen ved bålet og rister pølser og næste dag ror en tur ud i kanoen eller plukker kantareller i skoven. En anden ting er, at ens børn lærer svensk – eller får et minimalt ordforråd på svensk – og en oplevelse af, at vores historier og værdier hænger sammen. At vi har et kulturfællesskab. Det er i hvert fald noget, der betyder rigtig meget for mig. Man bliver en del af noget større og skal ikke mere end et par timer væk fra København for at få det. Og man får bare rigtig meget mere for pengene end i Danmark,« siger Elisabeth Geday. 

Netop fordi drømmen for mange er så tydelig, lyder en af de vigtigste anbefalinger fra Danske Torpare også, at man undersøger både huset og hverdagen omkring det grundigt på forhånd. 

»Det er let at forelske sig i et lille træhus med en sø i baghaven. Men der er også alt det praktiske,« siger Elisabeth Geday og remser en stribe spørgsmål op som eksempler:

Hvordan er området udenfor sommerferien – bliver vejen ryddet for sne om vinteren? Er der privat brønd på grunden, og hvad med kloak, elektricitet og mobildækning? Og hvor langt er der egentlig til nærmeste indkøb og nabo? Kan man leve med det, hvis man er eneste hus i området, og købmanden ligger en biltur væk? 

Sverige uden myg

At få sit eget hus i Sverige var for Maria Mellander en »coronating«. Her begyndte hun med sin virksomhed Happy Hike at arrangere vandreture nord for Göteborg i den svenske kystnatur, som hun kendte så godt. 

»Når jeg snakkede med folk herhjemme om området, var der ikke mange, der kendte det. For mange danskere er ferie i Sverige noget med dybe skove, søer og mange myg. I »mit Sverige« ude ved kysten er der cirka 7.000 klippeøer – og ikke rigtig nogen myg,« siger hun. 

Sejlerfolket og lystfiskerne kendte alt til områdets fortræffeligheder, men det kom bag på hende, hvor få andre der kendte til Bohuslän.  

»Vi taler altid om Skåne, Halland og Blekinge, men Bohuslän er også gammelt dansk område, som vi mistede med Roskildefreden,« siger hun med henvisning til den fredsaftale, som Danmark og Sverige indgik i 1658, hvor Frederik 3. afstod områderne til svenskerne. 

Undersøgelser viser, at Bohuslän er et af svenskernes egne favoritsteder at holde ferie. 

»Det kan ses på området. De røde træhuse ligger ud til vandet, og svenskerne har som regel både Volvo og båd,« siger hun og tilføjer:

»Jeg startede med at kigge længst ude ved havet og bevægede mig længere og længere ind, indtil jeg fandt noget, jeg havde råd til. Mit hus ligger fire kilometer inde i landet. Vand er klart en faktor. Det er dyrere i Bohuslän end i Skåne, men også præget af, hvordan det går i Göteborg, for det er typisk herfra, sommerhusejere i Bohuslän kommer fra. I Sverige er sommerhuse mere tilgængelige end i Danmark – flere har råd til det. Men jo længere ud mod kysten og tættere på store byer, jo dyrere og mere knivskarpe står sommerhusene.« 

Maria Mellander sammenligner det at have fritidshus i Sverige med at bo i København og have sommerhus i Jylland. I hvert fald når det gælder transporttid. 

»Landskabet er et helt andet. Det gør en forskel, at der er klipper og skov, og at sproget er et andet. Det opleves som meget længere væk,« siger hun og tilføjer, at man også skal være forberedt på, hvad naturen kan bringe på denne side af Øresund og Kattegat. 

»I påsken kom stormen Dave forbi og væltede et kæmpe grantræ ned over min garage. Sådan noget kan selvfølgelig ske, når man gerne vil have naturen tæt på, og heldigvis kom ingen noget til. Det viste sig, at garagen ikke var skrevet ind i min forsikring. Manden på nabogården deroppe har hjulpet mig med at få fjernet træet, men et godt tip er at tjekke, at samtlige bygninger på grunden – også garage og skur – er skrevet ind i forsikringen,« siger Maria Mellander.

Styr på reglerne

Købsprocessen i Sverige adskiller sig også fra den danske. Køber har selv en stor del af undersøgelsespligten for huset, som i udgangspunktet sælges som beset.

Hvor mægleren i Danmark er sælgers mand, er rollen i Sverige derimod netop at være mægler. Selve salget foregår med offentlige budrunder. 

»Budprocessen var en vild oplevelse. Alt er offentligt og transparent, og budgivning foregår på sms, så man kan se hinandens bud. Derfor skal man være helt klar fra starten på, hvad ens max-pris er,« siger Maria Mellander. 

Elisabeth Geday tilføjer, at hvor man i Danmark som køber typisk prøver at få afslag på prisen, er udbudsprisen i Sverige som regel en startpris, som der bydes oveni. 

Maria Mellander fik hjælp af Danske Torpare, da hun købte sit hus. Hun anbefaler at alliere sig med en rådgiver, da det kan kræve lidt benarbejde at købe hus i Sverige med danske penge. 

For at forhindre hvidvask, kan større beløb nemlig ikke uden videre overføres fra Danmark. Man skal have bankkonto i Sverige.

Det kræver svensk personnummer eller et såkaldt samordningsnummer, som man kan søge om – typisk ved at møde op på svensk borgerservice med pas og købskontrakt. 

»Jeg skulle møde op i min banks filial i Malmø, da jeg kan ikke få et svensk bank-id, som er det, der svarer til MitID, selv om jeg har en ejendom. Det tog tid, men vi fik styr på det hele, og nu kører det supergodt,« siger Maria Mellander.

Fra Elisabeth Geday lyder det: 

»I købsprocessen hører vi som regel kun fra dem, som støder på udfordringer. For rigtig mange kører det uden problemer, og er der noget, der bøvler, kan man få hjælp til det. Så det er ikke noget, man skal lade sig afskrække af.«

Coverbillede: Doris Beling

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 22. august 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Sverige? Find flere artikler her