Om hjørnet fra Buckingham Palace i London ligger The Goring Hotel og har gjort det siden 1910. En perle af et hotel, der byder på hjertelig service, gode historier – og masser af får.
Der sidder et buttet krøllet får lige midt på sengen og holder fjernbetjeningen til tv’et, da jeg træder ind på værelset, som stuepigen har gjort klar til natten.
Jeg takker fåret – hun hedder Baa-bara, viser det sig – og tænder for CNN, mens jeg plukker lidt druer fra frugtskålen, her mellem fede forede gardiner og hyggelige møbler.
Men nyhederne og hverdagen må vige, for der er badesalt og en fuldfed frottékåbe klar i marmorbadeværelset.
Jeg er nemlig landet på The Goring Hotel i London, der har fem stjerner.
Det forstår jeg godt, for da staben i baren finder ud af, at jeg ikke kan stå for de shortbread-småkager, de serverer til teen, disker de op med et par stykker – selv når jeg bestiller kaffe.
Det er den slags de kan her: notere sig gæsternes svagheder og pudsige vaner, så man føler sig forkælet.
Kendisser og kongelige
The Goring er Londons eneste topklasseshotel, der er ejet og ledet af samme familie gennem fire generationer.
Jeremy Goring, der står i spidsen for det hele i dag, er oldebarn af Otto R. Goring, der byggede hotellet i 1910 som det første i verden med centralvarme og bad til alle værelser. Og med gange så brede, at de kvindelige gæster havde rigelig plads til deres brusende kjoler.
Det er også det eneste hotel, der er udnævnt til Royal Warrant (Kongelig Hofleverandør, red.) for bedste service af naboen, Dronning Elizabeth II.
For hoffet indkvarterer ofte gæster på hotellet, ligesom Prinsesse Catherine tilbragte natten inden brylluppet i den royale suite. Den har balkon langs hele topetagen med vue over den veltrimmede have bag hotellet, som kalder på, at man klæder sig i hvidt hør og udfordrer vennerne til et slag kroket.
I mange år nød »Jernladyen« sin frokost på Goring Hotel. Hendes bord blev reserveret til »BLT«, der var koden for Baroness Lady Thatcher.
Her var også et rend af mere eller mindre lurendrejer-agtige parlamentsmedlemmer og småvovede skuespillerinder, især i 1970erne. Det husker overdørmand Peter Sweeney, der har passet posten i 60 år, indtil videre. Men han kan ikke overtales til at afsløre yderligere.
Hotellets have er både åben for hotellets gæster og dem, som dropper ind til en cocktail eller Gorings klassiske Afternoon Tea i havestuen. Sådan kan man snuse til alt det lækre, uden at være den lykkelige ejer af en værelsesnøgle.
Hvorfor alle disse får?
Der er får her og der og allevegne.
Forklaringen er, at Georg Goring engang købte et stort håndskåret træfår med rigtig uldpels i Cornwall som gave til sin hustru, der ikke blev spor begejstret: »Du må tage dyret med over på hotellet,« sagde hun.
Men ét får rækker ingen vegne, mente Georg, og bestilte en større flok, der nu hygger i baren, foran kaminen og på flere af værelserne. Der er også tegnede får på barmenuen og præget i smørret til min toast på morgenbordet.
Hotellet er i det hele taget fyldt med charmerende detaljer: I elevatoren er der silhuetter af Goring-familien, dronningemoderen – og en shetlandspony ved navn Teddy Goring.
Han er »Pony in Residence« og dukker op til julearrangementer og andre events, hvor hans sociale evner stråler om kap med resten af staben. Sjovt nok elsker han at være inden døre, men græsser også gerne i haven, når der er sommerfest.
Naturlig service
I en verden, hvor omgangsformen lider under sociale mediers kommunikation uden filter, og hvor begrebet »respekt« jævnligt fortolkes negativt, er det befriende at blive favnet af en imødekommende høflighed. Ikke på en formel og underdanig facon, men naturligt respektfuldt og med lune.
Ledelsen evner tydeligvis at spotte medarbejdere, der er født med et udtalt servicegen og positiv tilgang til livet og gæsterne, og mange bliver i årevis. Som Lara i administrationen, der havde tænkt sig en seks måneders ansættelse, da hun startede i 2007. Hun er her stadig.
Rekorden har dørmand Peter Sweeney med 60 år på posten. Han har endda lagt navn til en cocktail, så bed bare om en »Mr. Sweeney« inde i baren. Den har samme milde styrke som Peters glimt i øjet, da han tager afsked med et muntert »På gensyn!«
Coverbillede: The Goring
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 12. september 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i England? Find flere artikler her
