Lilleasiens store skiperle ligger på en sovende vulkan

Tyrkiet har mere end 40 skiresorts. Ét af dem, Erciyes, ligger på en sovende vulkan Anatoliens nærmest uberørte bjerglandskaber, der er som skabt til skiløb.

»Kan man virkelig stå på ski i Tyrkiet?«

Dét spørgsmål fik jeg flere gange, inden jeg satte mig i flyet til Kayseri i det centrale Anatolien.

Men jo, blot 25 kilometer syd for Kayseri rejser den sovende stratovulkan Erciyes sig op i næsten fire kilometers højde, og her finder man Tyrkiets største skiresort.

En 700 meter lang gletsjer på Erciyes’ nordside samt en topstation i 3400 meters højde giver nogle forhold, som mange Alpedestinationer kun kan drømme om.

Skisæsonen varer fra november til april, og gæster kan boltre sig på 112 pistekilometer, hvoraf halvdelen er røde.

Syv kilometer ren leg

Jeg starter min rundtur i området med den syv kilometer lange Develipist, som er en lokal klassiker.

Fra udsigtspunktet ved topstationen skiller flere ting sig ud.

Da terrænet starter i 2100 meters højde, ligger hele skiområdet over trægrænsen og byder ikke på små kringlede skovpister, som man kender fra eksempelvis Alperne og de nordiske fjelde.

Der er en særlig uberørthed over det omkringliggende terræn. I horisonten ses hverken små bjergbyer eller snoede serpentinerveje, til gengæld dominerer den rå natur.

Develipisten er rød og har flere steder en pæn hældning, men bredden og den velpræparerede overflade betyder, at den er overkommelig for de fleste.

Her kan selv den mest kræsne tekniker få trænet sine carvingsving kilometer efter kilometer.

Og hvad angår pistekvaliteten, så holder de parallelle præpareringsstriber i sneen til langt ud på eftermiddagen. Antallet af skiløbere er minimalt i forhold til, hvad man oplever i Alperne.

Sovende vulkan

Når Erciyes betegnes som »sovende«, betyder det, at den store vulkan potentielt kan gå i udbrud igen, men ingen ved hvornår.

Det sidste store udbrud forekom angiveligt for omkring 9000 år siden, så nogen overhængende fare er der ingen, som spekulerer på, og man har investeret massivt i moderne hoteller, restauranter og skibutikker ved foden af Erciyes.

Mens den britiske opdagelsesrejsende W.J. Hamilton gennemførte første topbestigning af Erciyes i 1837, blev de første skilifte sat op i 1944.

Dengang ankom man til området med hestevogn.

Men i 2010 tog udviklingen for alvor fat, man byggede veje og fik etableret nye stole- og gondollifte, og i dag råder man over et varieret pistenet, hvor alt er bundet sammen.

Ud over Erciyes, der er Tyrkiets største skiresort, ligger 40 skiområder spredt ud over det store land.

Pisterne i Erciyes fordeler sig på fire områder.

Både Develi-, Tekir- samt Hacilarområderne er med de mange blå og røde pister gode for begyndere og mellemgode skiløbere, mens Hisarciksektoren stort set kun består af sorte nedfarter.

Det er også her, man finder Erciyesvulkanens højeste skistart.

Små forskelle

Flere gange i døgnet høres muezzinens klagende bøn fra de omkringliggende moskeer, og det er umuligt at opdrive en traditionel afterskihytte i terrænet, men ellers er der blot få ting, som indikerer, at man står på ski i et mellemøstligt land.

Barerne på de internationale hoteller i bunden af området har i mange tilfælde åbent, når lifterne lukker, og selvom gæster næppe kommer til at opleve afterski med hornmusik og støvledans på bordene, serveres et bredt udvalg af vine og øl.

Endda til rimelige priser. 

Dags- og ugeliftkort benyttes ikke, i stedet køber man kort til et bestemt antal ture med liften, og ubrugte ture kan overføres til næste dag.

Mytologisk bjerg

En af områdets mere udfordrende pister udgår fra Zumrüt Tesesiliftens top, og på vejen op får jeg talt med en ukrainsk samt en polsk gæst, der jævnligt kommer på besøg.

Ved topstationen kan jeg skimte den øverste del af Erciyes, som ligger indhyllet i en let tåge.

Ifølge legenden var det netop her, Sankt Jørgen dræbte dragen og reddede den unge kongedatter Kleodolinde.

Men på grund af sin tro – Sankt Jørgen havde viet sit liv til Jomfru Maria – afslog han blankt dyre gaver samt tilbuddet om at gifte sig med prinsessen.

Et ret standhaftigt synspunkt, må man sige.

Med en faldprocent på 39 er pisten fra Zumrüt Tesesi ikke skræmmende.

Den har sine stejle passager, og flere steder snævrer den ind, men endnu en gang er præpareringen perfekt til langt over middag, og turen ned er en fornøjelse.

Hvorfor Tyrkiet?

Når skiferien skal planlægges, vil de fleste sandsynligvis gøre sig nogle overvejelser, inden valget falder på Erciyes, der ligger tre gange så langt fra Danmark som eksempelvis Alperne.

Man kan sagtens tage til Kappadokien for udelukkende at stå på ski, især hvis man er til en anderledes og ikke-mainstream skiferie.

Pisteområdet har samme størrelse, som man finder på et mellemstort skandinavisk resort, og sneforholdene er gode.

Men Kappadokien – og særlig oplandet omkring Erciyes – har så meget at byde på, at det er oplagt at supplere skituren med et par dage, hvor blikket rettes mod historie, kultur, og arkæologi. 

Alt fra persere og romere til byzantinere samt ottomaner har sat deres præg på udviklingen i Kappadokien, og i en lang periode udgjorde de græsk-ortodokse en stor del af befolkningen.

Den gamle Silkevej gik gennem området, så seværdighederne ligger tæt, og i en lejebil er det nemt at komme rundt.

Når skiferien skal planlægges, vil de fleste sandsynligvis gøre sig nogle overvejelser, inden valget falder på Erciyes, der ligger tre gange så langt fra Danmark som eksempelvis Alperne.

Snævre labyrinter under jorden

Jeg dukker hovedet og går helt ned i knæ for at komme ned på næste etage.

Gangene, der er hugget ud i den porøse tufsten bestående af hærdet vulkanaske, er både snævre og kringlede, men jo længere man kommer ned i komplekset, jo flere hemmeligheder afsløres.

Ét sted ligger en tonstung sten, der kunne spærre for indgangen, et andet sted dukker et primitivt køkken op, og mellem etagerne er der små huller til udluftning og kommunikation.

I perioder blev lokale kristne forfulgt og havde brug for at forskanse sig, og mellem det niende og trettende århundrede udgravede man en række underjordiske hulekomplekser, hvoraf det største, der ligger i Derinkuyu, når 60 meter under jordens overflade.

Og længere nede gemmer sig flere ikke-udforskede lag.

Det er en nærmest uvirkelig oplevelse at bevæge sig ned i de labyrintiske gange og tænke på, at op til 20.000 mennesker kunne opholde sig her – ofte flere måneder af gangen – og have styr på både mad, affald og udluftning.

Man havde endda egen kirke og vinproduktion samt stalde til husdyr, og skulle fjenden trænge ind, var der etableret et sindrigt net af tunneller, som endte blindt.

Arkæologer har indtil videre fundet over 200 komplekser, der alle er på UNESCO’s liste over verdensarv, og i umiddelbar nærhed af Erciyes finder man ud over Kaymakli- også Derinkuyu-komplekset.

I ballon

En anden oplevelse ud over det sædvanlige er en tur med varmluftballon.

Kappadokien er blandt verdens førende destinationer for ballonflyvning, og ture arrangeres året rundt.

Når vejret er til det, starter man før solopgang, og det er et unikt sceneri, når mere end hundrede farverige balloner stiger op over bjergtoppene.

Man kan naturligvis bestille champagne ombord og fra 500 meters højde nyde udsigten over områdets specielle klippeformationer samt de små landsbyer langt nede.

Den nærmeste ballon-location i forhold til Erciyes ligger 50 kilometer væk i Yesilhisar.

Ideel kombinationsferie

Da Erciyes befinder sig flere hundrede kilometer fra havet, kan man ikke lokke med kombinationen af sne og strand.

Til gengæld rummer området så mange historiske seværdigheder og arkæologiske perler, at man nemt kan lave et ski- og kulturmiks på sin ferie.

Skiløbet, de mange seværdigheder og ikke mindst den lokale gastronomi betyder, at der er rigeligt at kaste sig over – både langt under og højt over jorden.

Coverbillede: TGA

FRI var inviteret af GoTürkiye.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 3. oktober 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste skiferie? Find flere artikler her